Næste Kamp:  12. dec 17 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates tog første stik mod Gentofte
    Mike Larsen - 03/03/17

        Foto: BluelineMedia
    Så startede slutspillet endeligt, og Pirates spillede mod Gentofte Stars. Hos Pirates var der lidt mangler til Anders Overmark, Andrew Blazek, Lasse Jul Korsgaard, Alexander Collberg samt Ryan McDonough, men Pirates kunne alligevel stille med fire stærke kæder til kampen.

    Aftenens Club23 sponsor, Sparekassen Vendsyssel, havde forud for kampen inviteret 2000 gæster til spisning og siden til ishockey. Det var en stor succes, hvor der også var god musik til maden.

    Pirates fik en perfekt start på kampen, da Bryce Reddick, der var blevet kåret som februar måneds spiller af Pirates Support, scorede til 1-0, da Jeppe Jul Korsgaard lå pucken tilbage ved nærmeste stolpe, og Reddick kunne sikkert sende pucken i mål.
    Powerplay har ikke været det bedste for Pirates i denne sæson, men Pistol-Pete Quenneville ladede kanonen og sendte pucken ind bag en sprællende Seppänen i Gentofte målet. Der var chancer til flere mål til Pirates, men i stedet var det Cameron Spiro, der reducerede i sidste minut af perioden.
    Pirates fik ikke den bedste start på anden periode, da Gentofte fik udlignet, mens de var i overtal, hvor Quemener ikke havde en chance for at redde skuddet. Mikkel Højbjerg bragte Pirates foran med 3-2, da han kunne sende pucken ind i det tomme mål efter en afslutning fra brormand, Martin. Så fik Pirates muligheden for at spille en del i powerplay, og det udnyttede Christopher Frederiksen og Victor Panelin-Borg til at bringe Pirates foran med 5-2.

    3. periode skulle mere eller mindre overståes for Pirates uden skader og karantæner. Gentofte fik stadig et par udvisninger, men Pirates arbejdede mere tid af uret. Gentofte spillede stadig fysisk hockey, hvor de ville se, om de kunne bringe Pirates ud af fatning, men det var Gentofte, der fik udvisningerne. Henry Hardarson fik muligheden for en scoring på straffeslag, da han sled sig fri, men han sendte skuddet lige på målmanden. Pirates fik tiden taget af uret uden, at Gentofte kom til muligheder, og Pirates endte med at vinde kampen med 5-2

    Pirates spiller anden kamp i serien på søndag kl. 15.00 i Gentofte, mens tredje kamp spilles tirsdag aften kl. 20.30 i Gigantium.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates – Gentofte Stars 5-2 (2-1, 3-1, 0-0)

    02:24 1-0 Bryce Reddick (Jeppe Jul Korsgaard)
    14:55 2-0 Peter Quenneville (Julian Jakobsen) PP
    19:08 2-1 Cameron Spiro (Ulrich Linnet) PP
    24:24 2-2 Joonas Reikkonen (Teemu Virtala, Jesse Jyrkkio) PP
    30:04 3-2 Mikkel Højbjerg (Martin Højbjerg, Julian Jakobsen)
    31:24 4-2 Christopher Frederiksen (Peter Quenneville, Julian Jakobsen) PP2
    37:25 5-2 Victor Panelin-Borg (Mikkel Højbjerg) PP2

    Udvisninger:
    Pirates:
    1x10 min. (Julian Jakobsen), 4x2 min.
    Stars: 9x2 min.

    Tilskuere: 3690
     
     

    Club23 sponsor til fredagens kamp mod Gentofte Stars

         
     
     
    Hos Sparekassen Vendsyssel er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40kr. inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.