Næste Kamp:  5. sep 14 kl. 19:00
IK Pantern mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Lukacevic bliver pirat
    - 31/01/13

    Aalborg Pirates forstærker sig på angrebsfronten.
    Klubben har tegnet kontrakt for resten af sæsonen med den 26-årige canadier Ned Lukacevic.

    - En uges prøvetræning har overbevist os om, at Ned vil være en forstærkning, siger direktør Frederik Åkesson om canadieren, der allerede har spillet i både Tyskland og Slovakiet i denne sæson.

    - Det var netop derfor vi gerne ville se ham an først. Men efter prøvetræningen tyder alt på, at Ned stadig holdet det niveau, som fik os til at interessere os for ham allerede op til denne sæson. Han er i god form og ser ud til at kunne gøre sig gældende fra start, siger Frederik Åkesson.

    Ned Lukacevic har da også tidligere spillet over 100 kampe i AHL, ligesom han har haft stor succes i ECHL, hvor han primært har spillet for Las Vegas Wranglers.

    - Han er en teknisk stærk spiller med et godt skøjteløb. Og så har han nogle individuelle færdigheder i spillet mand mod mand, hvor han er meget stærk. Det håber jeg kan give os nogle vigtige scoringer, siger Frederik Åkesson.

    Ned Lukacevic har klaret lægetjekket, og hvis arbejds- og opholdstilladelse når at komme frem, debuterer han fredag mod Odense Bulldogs.

    Kontrakten med Ned Lukacevic er kommet på plads takket være velvillige sponsorer.

    HP Byg, Sportingbet.dk Vognmand Steen M. Hansen, Conscensia A/S og Familien Bühlmann Scheelsminde har alle bidraget til at få det økonomiske grundlag på plads.

    Ned Lukacevic kommer til at optræde med nummer 91 på ryggen.



    Tilbage til oversigten

     

    STILLING, ISHOCKEY LIGAEN

    1 SønderjyskE (40) 91
    2 Blue Fox Herning (40) 87
    3 Aalborg Pirates (40) 76
    4 Frederikshavn White Hawks (40) 72
    5 Esbjerg Energy (40) 57
    6 Bulldogs Odense (40) 47
    7 Rødovre Mighty Bulls (40) 43
    8 Herlev Eagles (40) 40
    9 Rungsted Ishockey (40) 27
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.