Næste Kamp: 
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    SønderjyskE vandt i overtid i 3. semifinalekamp
    Mike Larsen - 31/03/19

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Søndag eftermiddag i Vojens, hvor man skulle forsøge at bringe noget mere liv ind i serien. Det er dog en svær opgave, der skulle besejres for drengene, men der skal kæmpes til, at der er et hold, der har vundet fire kampe.

    I eftermiddag var Nikolaj Carstensen tilbage på holdkortet, hvor han dog havde fået plads som syvende back, mens Jonathan Brinkman er 13. forward. Der er blevet rystet godt rundt i kæderne, hvor man havde fået sat tvillingerne sammen med McNamee, der havde stor succes i starten af sæsonen.

    Det var en tempofyldt 1. periode, hvor der var chancer i begge ender, hvor Aalborg dog var farligst, når man var i powerplay. I starten af perioden var Aalborg under pres, og man kom ikke langt ud af egne zone. Begge hold endte med at få tre udvisninger i løbet af perioden, og man kunne se, at der er blevet trænet noget på powerplay. Det fungerede noget bedre med skud på mål og trafik foran Galbraith, men det gav dog ikke mål, men der var fremskridt at spore.
    SønderjyskE var også tæt på at komme foran i løbet af perioden, men Quemener havde god hjælp fra den ene opstander. SønderjyskE kunne også være kommet foran tidligt i perioden på et mindre komisk mål, da Oliver Gatz sendte pucken til Lasse Bo, der ikke fik kontrol over pucken, der gled ind mod Quemener, der måtte redde i sidste øjeblik.
    0-0 efter 1. periode, hvor der var masser af tænding og fight fra begge hold.

    Aalborg kom meget stærkt ud til 2. periode, hvor der blev til nogle store muligheder, hvor man må sige, at SønderjyskEs Patrick Galbraith i målet lavede en af de store redninger, da han smed benskinnerne op, og reddede forsøget fra Thomas Spelling. Det var uden tvivl vores største chancer i perioden.
    God fight over hele linien, men vi blev ramt af en del udvisninger, der gav SønderjyskE et overtag i spil og chancer.
    SønderjyskE kom foran, mens de var en spiller i overtal, da Julian Jakobsen sad ude for en holding. Pirates kom til nogle enkelte chancer mod slutningen af perioden, men stillingen kunne man ikke sige noget til efter spil og chancer.

    Pirates kom hurtigt i undertal, da Julian Jakobsen måtte ud at sidde. SønderjyskE var dog ikke opmærksomme, da han kom ud af boksen, for det startede opspillet til det udlignende mål, hvor Cam Braes stod i slottet foran mål og sendte pucken i nettet.
    Spillet bølgede frem og tilbage med chancer i begge ender, hvor SønderjyskE flere gange var ved at bide sig fast i Pirates' zone. Kort efter var Spencer Humphries tæt på med en styring tæt under mål.
    SønderjyskE kom i powerplay, hvor SønderjyskE fik skilt vores backer af, så Steffen Frank havde frit løb mod mål, men Quemener var klar med en redning. Stillingen 1-1 og man kunne forvente, at begge hold spillede mere defensivt, men der var chancer i begge ender, hvor Sebastian Brinkman og Spencer Humphries havde muligheden for at bringe Pirates foran.
    1-1 efter 3. periode efter en tæt kamp, hvor begge hold havde muligheder for at lukke kampen tidligere.

    Der blev kun spillet små tre minutter i overtiden, og så havde SønderjyskE scoret til 2-1. Det lignede en høj stok fra Mads Lund, der styrede pucken i nettet. En spand kold vand i hovedet på Pirates' spillere, der havde kæmpet heroisk.

    Næste kamp i serien er på tirsdag 2. april kl. 20.30, hvor Pirates er pisket til at vinde kampen, ellers står den på bronzekampe, når den anden serie er overstået.

    Kampfakta:
    SønderjyskE - Aalborg Pirates 2-1 (0-0, 1-0, 0-1, 1-0)

    32:19 1-0 Rod Pelley (Steffen Frank, Christian Silfver) PP
    42:53 1-1 Cam Braes (Julian Jakobsen, Mads Falborg Iversen)
    61:44 2-1 Mads Lund (Christian Silfver, Phil Marinaccio)

    Udvisninger:
    SønderjyskE:
    4x2 min.
    Pirates: 8x2 min.

    Tilskuere: 4437
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.