Næste Kamp:  20. nov 18 kl. 19:00
Odense Bulldogs mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Masser af pirater på diverse landshold
    Mike Larsen - 19/10/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    I formiddags blev den første landsholdstrup under Heinz Ehlers udtaget, og der er en mindre hær af Pirates' spillere, da hele seks spillere har fundet vej til truppen.

    I de defensive rækker er Lasse Bo Knudsen udtaget for hans gode defensive præstationer. Han rydder godt op foran eget mål, hvor modstanderne ikke kommer frem til mange chancer.
    Offensivt er der hele fem spillere med, hvor hele kæden med Jeppe Jul Korsgaard, Julian Jakobsen og Thomas Spelling alle er udtaget til landskampene. De har spillet sammen store dele af sæsonen, og de har leveret fremragende i løbet af sæsonen.

    Derudover er Højbjerg-tvillingerne også udtaget til landsholdet, og de har gjort det fremragende med Mike McNamee som center. Det bliver spændende at se, hvem der kommer til at spille den plads som center mellem dem.
    A-landsholdet spiller 9.-11. november mod Østrig, Norge samt værterne fra Polen.

    Udover de seks spillere til A-landsholdet, så er Nicolai Eriksen, Emil Marcussen og Jonathan Brinkman udtaget til U20-landsholdet, der spiller på hjemmebane i Vojens i dagene 7.-10. november mod Letland, Østrig og Hviderusland.

    Også U18-landsholdet er udtaget til landskampe, hvor Nikolaj Nielsen og Lasse Laumand fra vores ungdom er udtaget. Nikolaj Nielsen har allerede ved flere lejligheder været omkring eliteholdet. De drager til Slovakiet, hvor Tyskland og Hviderusland er de andre modstandere i dagene 8.-10. november.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.