Næste Kamp:  18. dec 18 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Rødovre Mighty Bulls
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Fagforeninger giver Pirates OK styrke
    Mike Larsen - 25/09/18

    Den administrerende direktør hos Aalborg Pirates, Thomas Bjuring, er netop trådt ned af podiet foran godt 300 VIP gæster i Tiger Media Loungen forud for kampen i aften mellem Aalborg Pirates og Hvidovre Fighters.

    Kort forinden havde direktøren selskab på scenen af bestyrelsen fra LO Aalborg og sammen kunne de offentliggøre, at LO Aalborg med deres 13 fagforbund indtræder som hovedsponsorpartner for de kommende to år.

    - Aalborg er en arbejder by og vi er stolte af, at stå side om side med 13 stærke fagforbund. Det er helt OK, udtaler administrerende direktør Thomas Bjuring med et smil på læben.

    LO Aalborg træder ind i CSR projektet Cool East, ligesom de bliver Club23 sponsor, som giver hockeyen tilbage til byen. LO Aalborg vil ligeledes pryde ryggen på spillertrøjen, ligesom de 13 fagforbund sammen vil aktiverer og skabe gode vilkår for deres medlemmer og deres familier i og omkring Aalborg Pirates kampe i Metal Ligaen.

    - Sammenhold er en dyd for os og vi vil gerne stå stærkt sammen med Aalborg Pirates. Der bliver arbejdet hårdt på alle plan i klubben og sammen vil vi skabe gode rammer for vores mange fagforenings medlemmer og klubbens fans, udtaler LO formand Anna Kirsten Olesen.

    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.