Næste Kamp:  23. sep 18 kl. 15:00
Frederikshavn White Hawks mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates gav hunden mundkurv på
    Mike Larsen - 14/09/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Til aftenens kamp mod Odense Bulldogs var der comeback til Tobias Ladehoff, der havde siddet over i alle kampene i Champions Hockey League. Nikolaj Eriksen var ligeledes tilbage på isen for Pirates, mens Mike McNamee og Aaron Harstad måtte sidde over med henholdsvis skade og karantæne.

    Pirates kom ikke så godt ud til kampen mod Odense, der gav et mindre overtag til Odense. Det gav også Odense et mindre powerplay, men der kom ikke noget ud af det. Pirates arbejdede godt for hinanden, og pasningerne begyndte at sidde godt på bladet.
    Pirates kom i powerplay flere gange, men man havde ikke held til at få pucken over stregen før efter 14:32, hvor Thomas Spelling sendte pucken tilbage til Victor Panelin-Borg, der sendte pucken i nettet til føring.
    Bare et lille minut senere, så havde Tobias Ladehoff gjort det til 2-0, da han sendte pucken i nettet med et godt håndledsskud. En fortjent føring til Pirates, der havde arbejdet sig godt ind i kampen.

    Man kan næsten sige, at der ikke var noget forandret i anden periode i forhold til de seneste sæsoner. Spillet var ikke optimalt, og afleveringerne sad ikke godt på bladet. Der var mange fejlafleveringer, og Odense kom også til deres muligheder i løbet af perioden, men Pirates fik scoret et enkelt mål, da Martin Højbjerg hamrede pucken ind bag en chanceløs Seppänen. 3-0 efter en 2. periode, hvor spillet ikke var det bedste for Pirates.

    Pirates fik en udvisning i starten af 3. periode, og lige som den udløb havde Mikkel Højbjerg chancen for 4-0, men Martin Højbjerg var først på returpucken, som han sendte højt i målet. Pirates blev ved med at skøjte, og Odense så ud til at have problemer med at følge med. De unge drenge fik masser af spilletid i kampen, og det gav belønning, da Jonathan Brinkman smed en tværaflevering ind foran mål, hvor Oliver Anker Christensen satte staven på til 5-0.
    Odense fik reduceret til 5-1, den tidligere Pirates-spiller, Henry Hardarson, lå pucken op i det nærmeste hjørne. Tiden løb af uret, og Pirates kunne notere en sikker sejr på 5-1.

    Pirates spiller næste gang på hjemmebane på fredag 21. september kl. 19:30, hvor Herlev Eagles kommer på besøg i Bentax Isarena.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Odense Bulldogs 5-1 (2-0, 1-0, 2-1)

    14:32 1-0 Victor Panelin-Borg (Thomas Spelling)
    15:30 2-0 Tobias Ladehoff (Spencer Humphries, David Freidmann)
    37:13 3-0 Martin Højbjerg 
    44:09 4-0 Martin Højbjerg (Mikkel Højbjerg, Spencer Humphries)
    55:42 5-0 Oliver Anker Christensen (Johantan Brinkmann, Spencer Humphries)
    57:52 5-1 Henry Hardarson (Lucas Bjerre Rasmussen, Mads Schaarup)

    Udvisninger:
    Pirates:
    7x2 min.
    Bulldogs: 1x10 min. (Ned Lukacevic), 7x2 min.

    Tilskuere: 2595
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.