Næste Kamp:  11. aug 18 kl. 16:00
Aalborg Pirates mod Storhamar
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Dagens pressemøde
    Mike Larsen - 19/06/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Bestyrelsesformand Morten Fals startede dagens pressemødet med en kort redegørelse af strategien bag ”Guldjagten”. Både Sparekassen Vendsyssel og Aalborg Havn forlænger deres engagementer ligesom Cool East samarbejdet tiltrækker endnu flere interessenter. ”Guldjagten” skal sikre Aalborg Pirates som en fast bestanddel af toppen i dansk ishockey og både Ole Brøndum (CSR senior konsulent ved Aalborg Havn) og afdelingsdirektør Bo Bøjer fra Sparekassen Vendsyssel benyttede lejligheden til at invitere flere om bord på skibet og den fantastiske rejse som klubben er på.

    Sportschef Ronny Larsen ankom til pressebordet til stor jubel for de godt 300 fremmødte fans og startede med en kort gennemgang af guldåret med både dansk mesterskab og pokaltitel. Ronny Larsen bekræftede samtidig, at den røde tråd omkring unge Aalborgdrenge på holdet fortsætter og løftede derefter sløret for forlængelser med følgende spillere: Jesper Wulff, Sebastian Brinkman, Oliver Anker Christensen og unge Jonas Jacobsen alle for de kommende to sæsoner, mens unge Jonathan Brinkman og tilbagevendte Nicolai Eriksen havde fået kontrakter for den kommende sæson.

    Guldholdets anfører Julian Jakobsen ankom og bekendtgjorde, at fremtiden ligger hos Aalborg Pirates. Anføreren slog fast, at ambitionerne og potentialet i klubben i den grad motiverede ham og at han med stolthed trækker piratestrøjen over hovedet i de kommende sæsoner.

    Dagens helt ”store” overraskelse lå i præsentationen af Thomas Spelling. Thomas bekræftede, at han har været i tæt dialog med Ronny Larsen over længere tid og lagde ikke skjul på at en guldhjelm i Aalborg og det kommende Champions League eventyr var en stor motivation og at han glæder sig enormt til at blive en del af Pirates-familien.

    Den nye cheftræner Jason Morgan var for første gang ligeledes ved pressebordet, Jason fortalte kort om hans første oplevelser med byen Aalborg og modtagelsen i klubben ligesom han var meget imponeret over den rejse hockeyen i Aalborg havde været igennem og glædede sig til udfordringerne i en blomstrende hockeyby som Aalborg 
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.