Næste Kamp:  11. aug 18 kl. 16:00
Aalborg Pirates mod Storhamar
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    AALBORG PIRATES DANSKE MESTRE 2017/18
    Mike Larsen - 24/04/18

        Foto: BlueLineMedia.dk
    Tirsdag aften var det tid til sæsonens sidste hjemmekamp, om det blev til guldmedaljer i aften, eller om Pirates skulle ud og spille en afgørende 7. kamp.
    Hos Pirates var der en enkelt ændring i kæderne, hvor Christopher Frederiksen var rykket ned som 13. forward, mens Henry Hardarson havde overtaget hans plads i kæden med Peter Quenneville og Pierre-Olivier Morin. Christopher Frederiksen fik dog nogle skift i løbet af kampene, selvom 13. forward har gjort det i løbet af sæsonen.
     
    Pirates kom ud med ild i øjnene, og skabte masser af chancer i starten af kampen. Første store chance kom til Tobias Ladehoff, der sendte pucken forbi det halvtomme mål. Men kort tid efter kunne Clay Anderson trække ind i banen, og sende pucken forbi Simon Nielsen i målet til stor jubel i Cool East Arena. Jublen blev endnu større, da Peter Quenneville var første mand på pucken, der lå i målfeltet efter Pierre-Olivier Morins afslutning.
    Herning tog en tidlig timeout for at få styr på holdet, og efter bare små seks minutter var Henry Hardarson og Martin Højbjerg tæt på at få pucken over stregen til 3-0, men pucken blev ude af målet. Herning var på besøg i Pirates' zone med sporadiske angreb men det var Pirates, der havde styr på kampen.
     
    Pirates var lidt langsomme i starten af 2. periode, hvor Herning fik reduceret ved Jan Dalecky, hvilket var et mål, hvor Tadeas Galansky måtte tage på sin kappe. Galansky fik ikke dækket stolpen helt af, og Dalecky fik listet pucken over skulderen på Galansky.
    Herning fik et skud energi, og kom ud med masser af energi, og kort efter var Dalecky tæt på at udligne, men denne gang var Galansky klar.
    Chancer til begge hold, men det var Peter Quenneville, der hamrede pucken i nettet til 3-1 direkte efter en vunden faceoff fra Pierre-Olivier Morin. Pucken ville lige hilse på en stolpe eller to på vej i nettet.
    Herning fik kort efter annulleret et mål, da Branden Grael sparkede pucken i nettet. Begge hoveddommere var sikker i deres sag, og det kom slet ikke op til videodommeren for at få det bekræftet.
     
    Det var vigtigt for Aalborg at komme ud med en masse initiativ, og ikke overlade spillet til Herning, da de har vist, at de er farlige, når de kan komme afsted i omstillinger. Pirates fik kampens første powerplay, da Branden Gracel røg i boksen for en en hooking. Efter bare 22 sekunder i powerplay havde Martin Lefebvre sendt pucken i nettet til stor jubel i Cool East Arena. Som mange gange før i slutspillet, sendte han et håndledsskud afsted fra blueline, der gik hele vejen i nettet.
    Ca. midtvejs i perioden hamrede Julian Jakobsen i nettet, og hele Cool East Arena følte, at guldet var hjemme med en føring på 4 mål og med under ti minutter igen.
     
    Føringen blev forsvaret gennem de sidste ti minutter af kampen, hvor man ikke tog nogle unødige chancer i begge ender af isen. Der blev især en del spilletid til de unge drenge, der har kæmpet hårdt i hele sæsonen. En stor cadeau fra Brandon Reid til de unge spillere.
     
    Med omkring halvandet minut igen på uret blev sidste søm slået i kisten, da Julian Jakobsen sendte pucken mod mål, og den gik hele vejen til scoring til 6-1. 
    Kampen endte med en sejr på 6-1 til Pirates, der dermed vandt mesterskabet for første gang i 37 år med 4-2 i kampe over grundspilsvinderne fra Herning Blue Fox.
     
    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Herning Blue Fox 6-1 (2-0, 1-1, 3-0)
    02:52 1-0 Clay Anderson (Mikkel Højbjerg, Martin Højbjerg)
    04:22 2-0 Peter Quenneville (Pierre-Olivier Morin)
    24:14 2-1 Jan Dalecky
    33:49 3-1 Peter Quenneville (Pierre-Olivier Morin)
    43:56 4-1 Martin Lefebvre (Julian Jakobsen) PP
    50:03 5-1 Julian Jakobsen (Sonny Hertzberg)
    58:37 6-1 Julian Jakobsen
     
    Udvisninger:
    Pirates: 0x2 min.
    Blue Fox: 3x2 min.
     
    Tilskuere: 5000 (udsolgt)
     
     

    Kampsponsor til tirsdagens finalekamp mod Herning Blue Fox

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.