Næste Kamp:  23. okt 18 kl. 19:00
Esbjerg Energy mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    PIRATES I FINALEN!
    Mike Larsen - 10/04/18

        Foto: BlueLineMedia.dk
    Cool East Arena lå is til den 7. og afgørende semifinale, hvor 4520 tilskuere havde trodset det sene kamptidspunkt og valgt direkte i hallen i stedet for direkte på TV. En fantastisk kulisse, som kampen blev spillet i, hvor der var maksimal støtte til holdet igennem hele kampen.

    Pirates havde fået Nikolaj Carstensen på skadeslisten til kampen, udover Bjarke Møller og Kristian Kodal, der begge allerede var skrevet på den forud for kampen.

    Esbjerg kom til nogle gode chancer til at starte kampen på, hvor Adam Miller var alene mod Galansky i starten af perioden. Begge gange var Tadeas Galansky på plads med gode redninger. Pirates kom ind i kampen, og det var også Pirates, der scorede kampens første mål, hvilket var Jeppe Jul, der fik listet pucken mellem benene på Mathias Seldrup, der var chanceløs i situationen.
    Pirates havde flere gode muligheder for at komme yderligere foran, men det var Esbjerg, der fik udlignet ved Adam Miller, da pucken pludselig lå foran ham, og denne gang var Galansky chanceløs.
    Esbjerg havde muligheden for at komme yderligere foran, men stolpen var med Galansky, da Alexis Loiseau sendte pucken på stolpen.

    I pausen havde man snakket om, at man ikke skulle sende pucken op gennem midten, hvis man ikke havde en 100% aflevering. Men efter 1:16 af 2. periode sendte Sonny Hertzberg direkte op i bladet på Phillip Bruggisser, der sendte pucken på tværs til Felix Scheel, der lå pucken ind bag en chanceløs Tadeas Galansky.
    Pirates var millimeter fra en udligning, da Martin Højbjerg fandt Mikkel Højbjerg, der gik på mål, men pucken ramte stolpen og røg ned på mållinien, hvor Seldrup hurtigt fik slået den væk.
    Christopher Frederiksen fik et voldsomt hit, som han ikke var forberedt på, da han havde fokus et andet sted på isen. Der blev ikke dømt nogen udvisning i situationen, men det kunne der sagtens have været.
    Esbjerg fik et par udvisninger indenfor kort tid, og det udnyttede Kirill Kabanov til at hamre pucken i nettet efter opspil fra Peter Quenneville.
    Pirates kæmpede videre, og Martin Højbjerg blev spillet frem af isen, men han ventede på medspillere, og han sendte pucken tilbage til Martin Lefebvre, der klappede pucken i nettet.
    3-2 efter 40 minutter, hvor Pirates var kommet rigtig godt med i kampen.

    Pirates ville spille mere sikkert i egen zone i tredje periode, for man vidste, at Esbjerg ikke ville give op på noget tidspunkt. Det endte med at blive en periode, hvor der skulle kæmpes i stor stil, og det blev der også af alle mand på holdet. Ikke en eneste spillede kæmpede en vis del ud af bukserne.
    Det lignede en afgørelse, da Henry Hardarson tilkæmpede sig pucken ved banden, og Pirates afsted i 3mod1, hvor Hardarson serverede pucken for Martin Lefebvre, der blev dobbelt målscorer.
    Esbjerg fik muligheden for at komme tilbage med omkring 8 minutter igen af 3. periode, da Martin Højbjerg tog en af de mindre heldige udvisninger. Der blev kæmpet stort i boksplay, hvor Esbjerg ikke kom til de store muligheder.

    Tiden rendte stille og roligt af uret, og med omkring tre minutter igen af perioden satsede Esbjerg uden målmand, og Mikkel Højbjerg var millimeter fra at score til 5-2, men han sendte pucken forbi et helt tomt mål. Det havde dog ikke den store betydning, og Pirates er i finalen.

    Pirates spiller første gang i finalen på fredag 13. april kl. 19:30 i Herning, mens næste hjemmekamp er søndag 15. april kl. 17:45.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Esbjerg Energy 4-2 (1-1, 2-1, 1-0)

    06:50 1-0 Jeppe Jul Korsgaard (Olivier Hinse, Martin Lefebvre)
    15:16 1-1 Adam Miller (Colin Vock, Jeppe Vinther)
    21:16 1-2 Felix Scheel (Phillip Bruggisser)
    30:10 2-2 Kirill Kabanov (Peter Quenneville, Julian Jakobsen) PP2
    33:08 3-2 Martin Lefebvre (Martin Højbjerg, Mikkel Højbjerg)
    49:06 4-2 Martin Lefebvre (Henry Hardarson, Tobias Ladehoff)

    Udvisninger:
    Pirates:
    2x2 min.
    Energy: 3x2 min.

    Tilskuere: 4520
     
     

    Kampsponsor til tirsdagens semifinalekamp mod Esbjerg Energy

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.