Næste Kamp:  11. aug 18 kl. 16:00
Aalborg Pirates mod Storhamar
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Quenneville sænkede Frederikshavn i 5-1 sejr
    Mike Larsen - 13/03/18

        Foto: BlueLineMedia.dk
    Tirsdag aften var det tid til tredje kamp i kvartfinaleserien mod Frederikshavn. Det blev en mindre massakre af Frederikshavn, der ikke havde mange muligheder for scoring. Det var dog Frederikshavn, der scorede først, men siden fulgte fem scoringer af Pirates. 

    Til kampen var Sebastian Brinkman Andersen skrevet på skadeslisten, der yderligere består af Kristian Kodal, Sonny Hertberg, Bjarke Møller samt Mikkel Højbjerg.

    Pirates kom stærkt ud med flere gode muligheder til Peter Quenneville, Henry Hardarson, Pierre-Olivier Morin og Kirill Kabanov, men man ikke få pucken forbi Thomas Lillie i Frederikshavns mål.
    Pirates fik kampens første powerplay, hvor man fik sat spillet op, og Olivier Hinse endte med at sende pucken forbi et stort set tomt mål til stor irritation for ham. Kort efter var det Frederikshavn, der kom i powerplay, og det brændte på foran Galansky, der måtte have hjælp af stolpen en enkelt gang. Frederikshavn havde også en stor mulighed til Roberts Jekimovs, men Galansky kom på tværs og reddede skuddet.
    Frederikshavn kom foran ved Nick Olesen, da Clay Anderson mistede pucken bag eget mål, og Nick Olesen kunne tage pucken foran mål. Han sendte ind bag en sprællende Galansky, der ikke havde forventet et pucktab der.

    Pirates fik den perfekte start på 2. periode, da Jeppe Jul Korsgaard sendte pucken ind foran mål, hvor Kirill Kabanov sendte pucken i nettet til stor jubel i Gigantium. Chanerne stod nærmest i kø for Pirates, der sendte det ene skud efter det andet på mål i anden periode. Selvom begge hold spillede fuldtalligt, så lignede det et powerplay til Pirates.
    Det endte også med et føringsmål til Pirates, da Clay Anderson serverede pucken for Peter Quenneville, der sendte pucken i nettet med et præcist slagskud.
    Det blev også til 3-1, da Peter Quenneville fiskede pucken bag mål og gik rundt om mål og lå den sikkert i nettet.

    3. periode skulle bare spilles for Pirates, og det skulle ske uden skader og karantæner. Kunne man sætte et par ekstra søm i kisten på Frederikshavn, så ville ikke gøre noget. Specielt Olivier Hinse skyldte et mål, da han havde brændt en stor chance i 1. periode. Han sendte pucken på undersiden af overliggeren først, men senere i perioden fik han muligheden for at revanchere de brændte chancer.
    Pucken gik i nettet via den ene opstander, hvor Lillie ikke havde en chance for at se skuddet før det var for sent. Christopher Frederiksen ville også være med til festen, og han sendte pucken ind til 5-1 under et minut senere, hvor pucken kun lige kunne trille over stregen.

    Tiden løb af klokken, og Pirates sejrede med 5-1. Pirates spiller næste gang på torsdag kl. 18:30 i Frederikshavn, hvor Pirates har muligheden for at sende Frederikshavn ud med 4-0 i kampe.
    Skulle Frederikshavn vinde på torsdag, så er der kamp igen på lørdag i Gigantium kl. 15:30.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Frederikshavn White Hawks 5-1 (0-1, 3-0, 2-0)

    13:54 0-1 Nick Olesen
    20:25 1-1 Kirill Kabanov (Jeppe Jul Korsgaard, Olivier Hinse)
    29:57 2-1 Peter Quenneville (Clay Anderson, Nikolaj Carstensen)
    39:34 3-1 Peter Quenneville (Clay Anderson, Pierre-Olivier Morin)
    54:32 4-1 Olivier Hinse (Jeppe Jul Korsgaard, Kirill Kabanov)
    55:15 5-1 Christopher Frederiksen (Tobias Ladehoff)

    Udvisninger:
    Pirates:
    4x2 min.
    White Hawks: 5x2 min.

    Tilskuere: 4227
     
     

    Kampsponsor til tirsdagens kvartfinalekamp mod Frederikshavn White Hawks

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.