Næste Kamp:  24. nov 17 kl. 19:30
Odense Bulldogs mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates plyndret i egen hule
    Mike Larsen - 05/11/17

        Foto: BlueLineMedia
    Kampen var flyttet til søndag aften i stedet for eftermiddag for Pirates. Det betød færre folk i hallen men der var gjort, hvad man kunne for at lokke folk i hallen med billige billetter inkl. mad. Det lokkede totalt 1662 tilskuere i hallen.

    Pirates var uden Jeppe Holmberg, Bjarke Møller, Sebastian Brinkman, Tobias Ladehoff og Henry Hardarson til kampen. Det betøg, at Martin Højbjerg var tilbage på holdet i forhold til kampen i Hvidovre, hvor det blev til en sejr på 2-1.
    Pirates virkede ikke til at være på hjemmebane, for man kom ikke godt ud til kampen. Man virkede trætte i benene, og det kunne det også tyde på, da man havde kørt med 3½ kæde i flere af kampene, og trukket store veksler på de samme spillere.
    Pirates fik det første powerplay i kampen, men man kunne ikke få sat spillet op til de store muligheder. Gentofte skøjtede godt med Pirates og flere gange virkede det til, at der var mere krudt i deres skøjter end i vores egne pirater.
    Gentofte fik også kampens første mål, da Oliver Reuter fik sendt pucken ind bag Galansky, der var blevet kåret som oktober måneds spiller af Pirates Support.

    Anden periode har aldrig rigtig været Pirates' kop te, og det var det heller ikke i aften. For mange fejl i begge ender af isen koster mod et hold som Gentofte. Det kostede også til 0-2, hvor Gentofte satte tre hurtige pasninger, og så var stillingen 0-2 ved Marko Virtala. Kort efter kom Martin Højbjerg i boksen for en slashing, og Gentofte straffede det til 0-3, da Ville Järveläinen sendte pucken i nettet bag Galansky.
    Pirates kom i powerplay mod slutningen af perioden, men man endte med at bruge mere tid med pucken i egen zone i stedet for at lave noget fremad isen i stedet.

    Der var ændret i kæderne til tredje periode, og Pirates kom ud med mere fart i skøjterne og en større vilje i spillet. Pasningerne var dog ikke helt præcise, men der var vilje at spore. Det blev en periode med en del puck på en Piratesstav, men Gentofte var farlige, når de fik muligheden. Joonas Riekkinen styrede pucken op i hjørnet, mens Martin Højbjerg sad udvist for anden gang i kampen. Der var ikke noget vilje eller nerve i spillet fra Pirates' side, og de var nærmest bange for at have pucken.

    Nu er der landsholdspause, og derfor spiller Pirates først igen tirsdag 14. november i Esbjerg, mens næste hjemmekamp er lørdag 18. november kl. 19.00, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer på besøg.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Gentofte Stars 0-4 (0-1, 0-2, 0-1)

    14:12 0-1 Oliver Reuter (Marko Virtala)
    26:27 0-2 Marko Virtala (Oliver Reuter, Lukas Lundvald Nielsen)
    29:22 0-3 Ville Järveläinen (Marko Virtala) PP
    52:23 0-4 Joonas Riekkinen (Marko Virtaka, Luis Blak Olsen) PP

    Udvisninger:
    Pirates:
    4x2 min.
    Stars: 3x2 min.

    Tilskuere: 1662
     
     

    Club23 sponsor til søndagens kamp mod Gentofte Stars

     
    Hos Sønderup Landkøkken er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40 kr. (+gebyr) inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.