Kære sæsonkortholder

Regeringen har besluttet, at det igen er muligt at lukke flere tilskuere ind til kampene i bla. metalligaen, efter samme model som f.eks superligaen. Det betyder at der i en periode vil være en række restriktioner for afviklingen af vores kampe og det har betydning for dit sæsonkort.

Hallen opdeles i sektioner/zoner, hvor der er i hver sektion vil være maksimalt 500 tilskuere. Alle sektioner vil have egne salgsboder, toiletter samt ind- og udgange. Det vil ikke være muligt som tilskuer at krydse disse sektioner. Ind- og udgange til hver sektion skal benyttes i forhold til din nye siddeplads.

Alle tilskuere skal sidde ned så længe disse corona-restriktioner er gældende. Der vil blive opstillet nummererede stole på alle ståpladser og alle sæsonkortholdere vil få nye pladser midlertidigt - uanset som du har et sæsonkort til en stå eller siddeplads. Der skal være 1 sæde imellem alle - derfor er alle pladser nød til at blive omfordelt.

Din nye, men midlertidige plads vil blive tildelt automatisk og du er derfor ikke sikker på at kunne sidde der hvor du plejer, så længe disse corona-restriktioner gælder. Når disse restriktioner ikke gælder længere, har vi gemt din nuværende plads og alt vil gå tilbage til “det gamle” - helt automatisk.

Din nye midlertidige plads vil automatisk komme frem i din app som et nyt sæsonkort, når den er lavet. Du skal derfor ikke foretage dig noget.

Du skal hente din billet til kamp!
For at vi kan have plads til så mange som muligt, med disse nye begrænsninger i antallet af sæder, skal du hente din billet, senest dagen inden kamp kl. 9:00.

Du er garanteret din plads, hvis du henter din billet, inden kl. 9:00 dagen inden.

Hvis du ikke henter din billet, vil dit sæde blive frigivet til denne ene kamp og pladsen kan sælges til en anden hockeyfan (hvis afstandsforholdet til andre tillader det, med 1 sædes afstand)

Dette er en nødvendighed for at undgå unødigt tomme pladser i Bentax Isarena - Dette vil kun være nødvendigt så længe corona-restriktionerne er gældende.

Vi opfordrer til at se dette tiltag som “tilmelding” til kamp.

Nære kontakter må godt sidde sammen
Det er muligt at gruppere folk som er nære kontakter til hinanden, så man ikke behøver at sidde med et sæde imellem sig.

Nære kontakter er dem, man bor sammen med, og dagligt deler soveværelse, sofa, kram osv. med. Det kan også være de få kolleger og venner, hvor man ikke har haft mulighed for at overholde rådene om at holde afstand.

Du skal fortælle os hvem dine nære kontakter er!
Vi har brug for at vide, hvem du vurderer til at være dine nære kontakter blandt de andre sæsonkortholdere - hvis i ønsker at sidde sammen på de nye pladser.

Du kan fortælle os hvem du er nær kontakt med og gerne vil sidde sammen med, ved at udfylde formuleren i dette link:

http://ticketservice.aalborgpirates.dk/?page=corona-seasoncard-form

Hvis du ikke informerer os om dine nære kontakter og ønsker om hvem du vil sidde sammen med, SENEST på tirsdag d. 15/9, vil du blive placeret som enkelt person og risikerer at komme langt fra den du gerne ville have siddet sammen med.

Eks: En mand og kone, risikerer at blive placeret i hver sin side af hallen, hvis de ikke fortæller os at de er nære kontakter.

Det vil som udgangspunkt ikke være muligt at få sin plads lavet om, hvis man ikke har indgivet sine nære kontakter inden på tirsdag og man først har fået din midlertige plads.

Disse tiltag er en klar forudsætning for, at der kan spilles med mange tilskuere i Bentax Isarena og at du som sæsonkort holder kan komme ind og se alle kampene. Derfor er vi nød til sammen at acceptere dette, så længe der er corona-restriktioner fra regeringens side. Kun ved fælles hjælp, forståelse og samarbejde kan vi bibeholde Danmarks bedste hjemmebane.

Alle spillere, trænere, holdledere og administrationen i Aalborg Pirates takker dig ubeskriveligt meget for din forståelse af disse tiltag.

På forhånd TAK!

Med venlig hilsen
Aalborg Pirates


Optakt: Grundspillet starter på hjemmebane mod Odense Bulldogs Sejr i sidste træningskamp