Odense bed fra sig et par gange, men det var alligevel Pirates, der løb med sejren på 5-2 efter en kontrolleret 3. periode.

Odense Bulldogs - Aalborg Pirates 2-5 (1-1,1-2,0-2)
Mål: 14:25 1-0 Mikkel Jensen (Simonsen), 18:48 1-1 Pierre-Olivier Morin (STR), 30:28 1-2 Julian Jakobsen (Ma. Højbjerg, Mi. Højbjerg), 33:43 2-2 Sebastian Ehlers (Lundvald), 39:23 2-3 Olivier Hinse (Ju. Jakobsen, Bergholt) PP, 49:47 2-4 Thom Flodqvist (Ladehoff, Bergholt), 56:57 2-5 Olivier Hinse (Bergholt, Kabanov)

Udvisninger: Bulldogs 6x2 min, Pirates 3x2 min.
Tilskuere: 697

Det var i stor stil det samme hold, der havde besejret SønderjyskE, tirsdag aften, der tog til Odense her til aften. Dog var der en større ændring, da George Sørensen havde fået fri, og Jesper Wulff havde fået tjansen i målet.
Den tjans slap Jesper Wulff ganske hæderligt fra, hvor han lukkede to mål ind på 17 skud.

Pirates kæmpede i 1. periode, hvor det var Odense, der scorede først, da Mikkel Jensen sendte pucken forbi Jesper Wulff i målet. Inden periodens afslutning, så havde Pierre-Olivier Morin bragt balance i stillingen, da han ganske køligt sendte pucken i nettet på straffeslag. 1-1 efter 1. periode.

I 2. periode var det Pirates, der kom foran, da Julian Jakobsen sendte pucken i nettet efter opspil fra Højbjerg-tvillingerne. Det så ud til, at Pirates ville køre sejren hjem derfra, men det lykkedes ikke. Den tidligere Pirates-spiller, Sebastian Ehlers, fik udlignet til 2-2, men inden perioden var slut, så var Pirates foran igen.
Pirates var kommet i powerplay, hvor Olivier Hinse sendte pucken i nettet, hvilket gav en føring på 3-2 på vej ind i 3. periode.

I 3. periode var Odense kørt trætte, og de kunne ikke følge med Pirates, der lukkede kampen med to mål af Thom Flodqvist ca. halvvejs i perioden samt af Olivier Hinse mod slutningen af perioden.
Med Rungsteds pointtab i Rødovre, så er Pirates foran med 11 point ned til Rungsted.

Pirates spiller først næste fredag, hvor Pirates tager turen til Herning, mens næste hjemmekamp først spilles 15. december kl. 15.00 mod Odense Bulldogs.


Udebanestimen skal vendes Morin topper statistiklisten på flere områder…