For knap et år siden overtog Sparekassen Danmark arenanavnet hos Aalborg Pirates, så piraterne i 3 år ville løbe på isen i Sparekassen Danmark Isarena. Her til aften forstærkede de 2 parter samarbejdet med en samlet aftale om både arenanavnet og som hovedsponsor de næste 5 år.

Aftalen blev underskrevet på isen inden lokalopgøret mellem Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks af direktør fra Aalborg Pirates, Lars Laursen og regionsdirektør fra Sparekassen Danmark, Bo Bojer.

- Hos Aalborg Pirates er vi utrolig glade og stolte over, at Sparekassen Danmark vælger at udvide og forlænge deres samarbejde med os i så markant en grad, udtaler direktør hos Aalborg Pirates, Lars Laursen og tilføjer, at det er en kæmpe tillidserklæring til Aalborg Pirates og en anerkendelse af vores hårde arbejde på og udenfor isen.

Bo Bojer, regionsdirektør i Sparekassen Danmark, supplerer: Sparekassen har i mange år loyalt støttet op om den gode udvikling, Pirates har været igennem, så derfor er det naturligt for os at forlænge - og forhøje - vores sponsorat, siger Bo Bojer. På den måde viser vi vores opbakning til lokalsamfundet og alle de ildsjæle, der hver dag yder en kæmpe indsats.

- Aalborg ligger centralt for Sparekassen Danmark, der er resultatet af en fusion i 2021 mellem Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank, og derfor har vi en særlig lyst til at bakke op om Aalborg Pirates, der er et flagskib for Aalborg, tilføjer Bo Bojer.

Da Sparekassen Danmark Isarena blev “døbt” d. 31/10 2021, spillede Aalborg Pirates i specielle grønne Sparekassen Danmark trøjer - den gimmick blev i aften gentaget.

- Hvis ikke en sådan forlængelse skulle markeres ved et spille i Sparekassen Danmarks farver, så ved jeg ikke, hvad der skulle kunne, siger Lars Laursen og tilføjer med et smil på læben, at Piraterne jo er ubesejrede i Sparekassen Danmark trøjerne.

Sparekassen Danmark er nu det ottende største pengeinstitut i Danmark. Sparekassen, der har sit hovedsæde i Vrå og to hovedcentre med stabsafdelinger i Aars og Hobro, har afdelinger på 58 forskellige adresser i Danmark. Heraf ligger de 38 i Nordjylland.

Velkommen de næste 5 år i Sparekassen Danmark Isarena.

 

For uddybende spørgsmål og kommentarer henvises til:

Direktør, Aalborg Pirates
Lars Laursen
Tlf: 22 95 27 17
Mail: ll@aalborgpirates.dk

 

Regionsdirektør, Sparekassen Danmark
Bo Bojer
Tlf: 8222 9042 
Mail: bb@spard.dk 


VIDEO: Højdepunkter og interviews efter sejr over Frederikshavn Gooch skød med skrapt mod høgene