Spelling scorede to mål, da Rungsted Seier Capital blev sendt hjem med et nederlag på 5-2. Pirates spillede næsten to perfekte perioder i starten, hvor sejren blev grundlagt. I 3. periode slappede Pirates mere af, og Rungsted kom ind i kampen, men aldrig tættere end 4-2, inden Spelling scorede i tomt mål.

Aalborg Pirates - Rungsted Seier Capital 5-2 (2-0, 2-0, 1-2)
Mål: 09:44 1-0 Thomas Spelling (Scheel, Morin), 17:23 2-0 Olivier Hinse (Kabanov, Korsgaard), 33:45 3-0 Sebastian Bergholt (Kabanov, Knudsen), 39:59 4-0 Martin Lefebvre (Spelling, Ju. Jakobsen) PP, 45:09 4-1 Mario Lucia (Persson, Andersson) PP, 49:58 4-2 Marcos Olsson (Rosenthal, Andersson) PP, 59:59 5-2 Thomas Spelling (Lefebvre, Krogsgaard) EN

Udvisninger: Pirates 3x2 min., Capital 4x2 min.
Tilskuere: 2767

Der var comeback til Olivier Hinse i opstillingen, da han var blevet sin skade kvit. Dermed kunne Pirates stille i stærkeste opstilling. Kun langtidsskadede Marcus Pedersen var ude med skade.

Pirates startede kampen i højt tempo, og allerde indenfor det første minut havde Pierre-Olivier Morin chancen for at bringe Pirates foran, men hans styring røg lige forbi den ene stolpe. Kort efter havde Jeppe Jul Korsgaard muligheden, men han fik ikke ordentligt træf på pucken. Capital kom ikke til de store muligheder og ca. halvvejs i perioden blev det også til en Pirates føring, da Thomas Spelling sendte pucken i nettet. Rungsted målmand, Thomas Lillie, var ude af position, og Spelling kunne score i tomt mål.
Pirates forsvarede godt, og tillod ikke Rungsted at komme frem til de store åbne målchancer, da man arbejdede godt i egen zone.
Pirates kom også på 2-0, da Olivier Hinse fulgte op på Kirill Kabanovs forarbejde, hvor han kørte tæt på mål.
Perioden endte med en føring til Pirates på 2-0.

2. periode startede med chancer i begge ender, hvor Rungsted havde muligheden for at reducere, men George Sørensen var klar med et par gode redninger. Pirates fik hurtigt overtaget i perioden, hvor Pirates kom frem til flere gode muligheder. Pirates fik et par muligheder i powerplay, hvor der var fremgang at spore, men det lykkedes ikke at komme på 3-0.
Pirates kom på 3-0, da Sebastian Bergholt hamrede til pucken fra omkring cirklen på oplæg fra Kirill Kabanov. Thomas Lillie havde ikke en chance i situationen. Rungsted fik lagt et mindre pres, da Pirates kom i undertal, men der blev arbejdet godt defensivt.
Pirates kom i deres tredje powerplay mod slutningen af perioden, og det blev udnyttede Pirates til at komme på 4-0. I absolut sidste tiendedel af perioden krydsede pucken stregen, da Martin Lefebvre hamrede pucken i nettet. Dommerne skulle dog lige ud at tjekke målet for at være på den sikre, og det tog ikke lang tid, inden de havde gjort det.

Pirates havde en primær mission i 3. periode, og det var at undgå skader. Men det fokus gjorde, at man glemte at spille ishockey i starten af 3. periode, hvor man tog et par udvisninger, hvor Rungsted udnyttede begge muligheder. Først var det Mario Lucia og siden Marcus Olsson, der reducerede for Rungsted.
Der blev lavet for mange fejl i opspillet, og det virkede ikke til, at man var kommet ud til 3. periode.
Missinen, hvor man skulle undgå skader, lykkedes, men det var ikke uden problemer i 3. periode, hvor sejren blev sikret, da Rungsted ikke kom tættere på.
Rungsted satsede uden målmand med omkring et minut igen, hvor der blev kæmpet foran mål. Med 0,1 sekund tilbage af 3. periode sendte Thomas Spelling pucken ned i det tomme mål til slutresultat 5-2.

Pirates spiller næste gang på fredag 28. februar, hvor Frederikshavn White Hawks kommer på besøg i Bentax Isarena. Der er stadig enkelte ståpladser til denne kamp at finde på hjemmesiden.


VIDEO: Interviews efter 5-2 sejren over Rungsted Travl sportschef har skrevet kontrakt med seks spillere