Søndag eftermiddag drog Pirates mod Odense, hvor Bulldogs tog imod i en træningskamp. Pirates startede en smule sløjt, men arbejdede sig ind i kampen, og hentede en kontrolleret sejr på 1-5.

Odense Bulldogs - Aalborg Pirates 1-5 (1-1, 0-2, 0-2)
13:42 0-1 Jeppe Jul Korsgaard (Kabanov, Ladehoff), 19:26 1-1 Henry Hardarsson (Lundvald Nielsen) PP, 25:41 1-2 Josh MacDonald (Pedersen), 38:58 1-3 Sebastian Bergholt (Ladehoff), 45:09 1-4 Martin Højbjerg (Knudsen, Madsen), 50:36 1-5 Carl Neill (Ladehoff) PP2.

Udvisninger:
Bulldogs: 1x10 min. (Christopher Kamph), 3x2 min., Pirates: 1x10 min. (Anton Schou), 5x2 min.

Tilskuere: 288

Søndag eftermiddag var Pirates på besøg i Odense, hvor Bulldogs bød velkommen til en træningskamp. Begge hold havde lidt at revanchere efter nederlag i deres første kamp, hvor begge havde spillet mod Frederikshavn.

Pirates var til kampen uden backen, Martin Lefebvre samt forwards, Julian Jakobsen, Thomas Spelling og Pierre-Olivier Morin, mens Josh MacDonald spillede sin første kamp for Pirates.

Pirates kom under pres til at starte perioden med, da Emil Marcussen tog en tidlig udvisning, men Pirates overvandt presset og kom bedre med i kampen. Pirates kom til flere gode muligheder, da Pirates ca. midtvejs i perioden kom i powerplay, der blev sat godt op i den fynske zone.
Jeppe Jul Korsgaard bragte Pirates foran med 0-1, da han efter små 14 minutter sendte pucken i nettet. Herfter kom Pirates under pres, da Pirates tog en del udvisninger mod slutningen af perioden. Odense kom bl.a. i 5mod3 i lidt over et minut uden, at de fik udlignet. Udligningen kom dog med ca. et halvt minut tilbage perioden, da Henry Hardarsson sendte pucken i nettet for Odense, mens Kirill Kabanov sad i udvisningsboksen.
1-1 var stillingen efter 1. periode.

Pirates kom godt ud til 2. periode, hvor der blev skabt en del chancer, hvor Mikkel Højbjerg havde næsten tomt mål til at bringe Pirates foran, men Iversen nåede at komme over. Han var dog chanceløs, da Josh MacDonald efter små seks minutter af perioden kunne sende pucken ind i et tomt mål til 1-2.
Pirates havde et stort pres på Odense i store dele af 2. periode, hvor Pirates var gode til at holde pucken i egne rækker, mens Odense spillerne måtte skøjte det ekstra efter pucken. Mod slutningen af perioden gjorde Sebastian Bergholt det til 1-3 efter en periode, hvor Pirates vandt skudstatistikken med 1-12.

Pirates startede 3. periode i undertal, men kom igennem uden at lukke mål ind, og da Martin Højbjerg gjorde det til 1-4, virkede det til, at kampen var afgjort. Pirates fik muligheden for at spille lidt powerplay, da Odense tog to udvisninger indenfor kort tid. Det udnyttede Carl Neill til at sende pucken i nettet til 1-5, mens Pirates var to mand i overtal.
Tiden løb stille af uret, og kampen endte med en sejr på 1-5 til Pirates. Pirates spiller næste træningskamp, fredag 28. august, hvor turen går til Vojens, hvor SønderjyskE tager imod.

Pirates' opstilling til kampen:
Kabanov - Ladehoff - Korsgaard, Knudsen - Carstensen
Ma. Højbjerg - Madsen - Mi. Højbjerg, Neill - Bergholt
Jo. Jakobsen - Marcussen - MacDonald, Schou - Panelin-Borg
Pedersen - Nielsson, Nielsen


Kampprogrammet klar. LIVESTREAM: Odense-Aalborg