Pirates tog på togt i det midtjyske og kom hjem med en sejr på 4-0. Pirates var flere gange i undertal, men med en god gameplan kom de tre point på kontoen.

Herning Blue Fox - Aalborg Pirates 0-4 (0-2, 0-0, 0-2)
Mål: 12:28 0-1 Mikkel Højbjerg (Ju. Jakobsen, Ma. Højbjerg), 19:12 0-2 Felix Scheel (Spelling), 46:18 0-3 Pierre-Olivier Morin (Spelling, Krogsgaard), 57:56 0-4 Tobias Ladehoff (Davison) EN

Udvisninger: Blue Fox 0x2 min, Pirates 5x2 min.
Tilskuere: 1756

Pirates var taget en tur til det midtjyske, hvor de skulle ud på en svær opgave. Pirates har gennem længere tid haft det svært i Herning, hvor det har været de små marginaler, der har haft en afgørende betydning.

Pirates angreb kampen i vanlig stil som på hjemmebane, hvor man skabte den ene store chance efter den anden, og det gav pote, da Mikkel Højbjerg sendte pucken i nettet. Felix Scheel fik fordoblet føringen til 2-0, da han mod slutningen af perioden sendte pucken i nettet.

I anden periode kom Pirates til tider under mere pres, da Pirates fik flere udvisninger, hvor Anders Krogsgaard fik sin første udvisning i sæsonen. En stærk defensiv indsats i bl.a. boxplay gjorde, at Pirates kunne gå ind til 3. periode med en føring på 2-0.

Føringen skulle forsvares hjem, så man kunne bibeholde det solide forspring i toppen af Metal Ligaen. Pierre-Olivier Morin kunne efter små syv minutter af perioden gøre det til 0-3, og til dels lukke kampen.
Boxplayet arbejdede godt i 3. periode, og mod slutningen af kampen satsede Herning uden målmand, hvor Tobias Ladehoff kunne sende pucken i det tomme net.

Det var Pirates' anden udekamp i træk og igen kunne man tage hjem med tre point. Næste kamp er på tirsdag, hvor turen går til Herlev, hvor Eagles tager imod. Næste hjemmekamp er søndag 15. december kl. 15.00


Stærk "Rød Aalborg" i Herning i aften Metal Final4: Allerede over 5000 billetter solgt til weekenden, stadig pladser at få