Aalborg Pirates forstærker sig i defensiven i form af den 24-årige canadiske back Cody Donaghey, der hidtil i denne sæson har repræsenteret Odense Bulldogs.

Cody Donaghey skifter med øjeblikkelig virkning til Metalligaens tophold og træner med hos Piraterne for første gang i morgen. Går papirerne, som ventet straks i orden, debuterer han allerede på mandag, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer på besøg i Bentax Isarena.

Den 24-årige 185 cm høje og 86 kg tunge Right Defend får spillertrøje nr. 44.
Der er tale om den tredjemest scorende back i Metalligaen, og i de 29 kampe for Odense har han produceret 20 point (8 mål og 12 assist). Det matcher fint Pirates bedste pointmagere, Carl Neill 16 point (1 mål og 15 assist) og Sebastian Bergholt 15 point (7 mål og 8 assist).

-Vi havde allerede kik på Cody Donaghey op til denne sæson, og da vi nu har haft lejlighed til at se ham i en række kampe i Metalligaen, var vi ikke i tvivl om at slå til, da hans agent henvendte sig, siger Pirates sportschef Ronny Larsen. Der er tale om en spiller med ambitioner om at spille med i den øverste ende af Metalligaen.

Cody Donaghey er født i St. John’s i Canada, og startede sin karriere i en række lokale klubber for at slutte sin bedste sæson i 2016/17 i juniorligaen QNJHL, hvor han lavede 40 point i 52 kampe for Charlottetown og Sherbrooke. Herefter fik han chancen for Belleville i AHL, inden karrieren var en tur omkring først Brampton og dernæst Orlando i ECHL. Cody Donaghey nåede at spille 124 kampe og lavede 64 point for Orlanda, inden turen i sommer for første gang gik til Europa.

-Cody Donaghey skøjter godt og foruden at lave pænt med point, er han rigtig solid bagude. Desuden har han en fremtoning, der vil falde godt ind i vor spillertrup, slutter Ronny Larsen.

Tilførslen af Cody Donaghey er fuldt ud finansieret af playersponsorater i vores eksisterende sponsorkontrakter og belaster dermed ikke den almindelige drift hos Aalborg Pirates.

Ved spørgsmål eller for uddybende kommentarer kontakt:
Sportschef, Ronny Larsen, tlf. 21 68 91 13
Adm. direktør, Lars Laursen, tlf. 22 95 27 17


Aalborg-Rødovre flyttes til tirsdag 5. januar Interviews efter 2-1 sejr over Frederikshavn