Fredag aften var Pirates på besøg i Rødovre, og det endte med et nederlag på 2-0. Pirates havde flere gode muligheder, men ros til William Rørth, der stod en god kamp, i Rødovres mål.

Rødovre Mighty Bulls - Aalborg Pirates 2-0 (0-0, 1-0, 1-0)
Mål: 36:31 1-0 Magnus Carlsen (T. Virtala, Larsen), 58:49 2-0 Nick Crawford EN

Udvisninger: Mighty Bulls 3x2 min., Pirates 2x2 min.
Tilskuere: 1119

Pirates skulle til Rødovre i aften, hvor Pirates har haft det svært med at afgøre kampe tidligere. I aften lignede det meget de tidligere kampe mod Rødovre. Rødovre vil gerne spille med en masse fart i skøjterne, men vi ikke kunne finde en vej igennem deres defensiv i aften. Der var masser af chancer til mål, men det lykkedes desværre ikke at få hul på William Rørth i målet.
Til aftenens kamp var der ikke nogen ændringer i truppen, der havde besejret Herning Blue Fox i tirsdags med 4-1. Dog var Thom Flodqvist rykket op i kæden sammen med Pierre-Olivier Morin og Thomas Spelling.

Pirates kom godt ud til de første tyve minutter, hvor der blev kreeret den ene store chance efter den anden, men pucken ville ikke hoppe Pirates' vej. Pirates fik kampens første powerplay, hvor den tidligere Rødovre-spiller, Sebastian Bergholt, og George Sørensen i samarbejde var ved at give Rødovre det første mål, da der ikke var nogen kommunikation mellem dem.
Der kom ikke nogen mål i powerplayet, og det virkede til, at det gav et mindre dyk i spillet, at man ikke havde udnyttet det. Rødovre kom frem til flere gode muligheder, men George Sørensen stod en rigtig god 1. periode, hvor Pirates også var i undertal en enkelt gang, men der kom ikke de store muligheder ud af det.

Pirates kom igen godt ud til 2. periode, men man havde ikke indstillet sigtekornet korrekt, hvor man kunne ikke sende pucken forbi William Rørth i Rødovres mål.
Masser af muligheder til Pirates, der også fik muligheden i powerplay, hvor man flere gange fik sat spillet godt op og kom til gode muligheder, men pucken ville ikke i mål.
I stedet var det Rødovre, der kom foran med 1-0 efter små 17 minutter af 2. periode, da Magnus Carlsen styrede pucken op i nettaget uden chance for George Sørensen i målet.
Stillingen var 1-0 til Rødovre efter 2. periode, hvor Rødovre lukkede godt ned for vores store muligheder.

3. periode lignede meget de første to perioder, hvor Pirates spillede sig til den ene chance efter den anden, men man var ikke skarpe foran mål, hvor Rødovres målmand, William Rørth, også tog rigtig godt fra. Når Rødovre var på besøg i Pirates' zone, så var George Sørensen som regel også på plads.
Pirates havde muligheden i powerplay med fem minutter igen af perioden, men det lykkedes ikke at få pucken i nettet. Med omkring halvandet minut igen af 3. periode satsede Pirates uden George Sørensen i målet, men inden at man havde fået sat Rødovre under pres, så havde Nick Crawford sendt pucken hele vejen ned i det tomme mål.

Tiden løb af uret, og Pirates kunne notere sig det andet nederlag på udebane i træk. Næste kamp for Pirates er på tirsdag 29. oktober, hvor SønderjyskE kommer på besøg i Bentax Isarena.


Statistikcenter efter runde 14 OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Aalborg Pirates