Tirsdag aften spiller Pirates på udebane mod SønderjyskE, der sejrede i premieren med 3-6 i Herning, mens Pirates sejrede med 4-3 efter overtid over Odense Bulldogs

I aften tager Pirates til Vojens, hvor SønderjyskE tager imod. Det bliver en svær kamp mod et af de hold, der er spået en plads i toppen af ligaen. Begge hold kommer ind til kampen med en sejr i bagagen fra første kamp.

SønderjyskE sejrede med 3-6 på udebane i Herning, hvilket man må sige, er en flot sejr i premierekampen, men SønderjyskE har også stor respekt for Pirates. Denne respekt er gengældt fra Pirates' side, da man ved, at SønderjyskE er et godt hold, der har flere strenge at spille på.

Pirates startede også med en sejr, men det holdt noget hårdt mod Odense Bulldogs. Der skulle overtid til, før Pirates havde taget sejren på 4-3. Mikkel Højbjerg blev noteret for et hattrick, men Pirates kunne sagtens have scoret en del flere mål, men var ikke kyniske nok i afslutningerne.

I fredags var Pirates uden forward Thomas Spelling, hvilket man må forvente, at Pirates også er i aften. Der er ikke nogen tidshorisont på Spellings skade i øjeblikket.
Sidste sæson endte med fem sejre i seks kampe mod SønderjyskE, hvor de tre af sejrene kom i Vojens. Samlet set hentede Pirates 13 af 18 mulige point mod SønderjyskE.

Der er kampstart kl. 19.30, og kampen kan følges via Metal Ligaens hjemmeside, hvor der bliver opdateret med diverse stats på kampen.


Aalborg Pirates inviterer alle 375 tilskuere i VIP før kampen under den yderlige corona begrænsning Highlights fra Aalborg Pirates mod Odense Bulldogs