Søndag drager Pirates mod Odense for at spille den anden træningskamp op til sæsonstart. Nederlaget fra den første træningskamp skal vaskes væk.

Søndag eftermiddag er det tid til den anden træningskamp forud for sæsonen. Denne gang går turen til Odense, hvor Odense Bulldogs er klar i VinMedKant Arena.

Sidste weekend spillede Pirates sin første træningskamp, hvor turen var gået til Frederikshavn, hvor det endte med et nederlag på 0-3.
Pirates var uden Garth Murray i trænerboksen, mens backerne, Nicolai Nielsen og Martin Lefebvre, samt forwards Jonas Jakobsen, Pierre-Olivier Morin og Josh MacDonald manglede på isen. Det gav en del spilletid til unge Andreas Nielsson, Jonas Wilquin og Marcus Pedersen, så de kunne vise sig frem for den vikarierende træner, Ronny Larsen, med henblik på en fast plads på holdet.
Til søndagens kamp mod Odense er Pirates uden backen, Martin Lefebvre, samt forwards Julian Jakobsen, Thomas Spelling og Pierre-Olivier Morin.

Søndag eftermiddag er det så Odense Bulldogs, der tager imod. De spillede fredag aften mod Frederikshavn White Hawks, hvor Odense Bulldogs tabte med 0-6 på hjemmebane. Odense var til kampen uden deres canadiske spillere samt Sebastian Ehlers og Oliver True.
Frederikshavn afgjorde kampen hurtigt, hvor Odense løb tør for kræfterne, og var uden en række af deres kommende profiler.

Der er kampstart kl. 15.00 i VinMedKant Arena.


LIVESTREAM: Odense-Aalborg Pressemeddelelse – Aalborg Pirates forlænger igen med svensk publikumsfavorit