Fredag aften står Pirates overfor White Hawks i det sidste lokalbrag i grundspillet. I denne sæson er det blevet til fire sejre samt et nederlag mod White Hawks i grundspillet, og der skal gerne endnu en sejr på bordet, hvis vi skal holde fast i Rungsted og Esbjerg på de to øverste pladser.

Fredag aften og lokalbrag i Bentax Isarena, når Frederikshavn White Hawks kommer på besøg i Bentax Isarena i grundspillets sidste opgør.

Begge hold kommer fra et nederlag i straffeslag mod Esbjerg, hvor Pirates tabte i Final4 semifinalen, fredag aften, mens Frederikshavn tabte med 5-4 efter at have været foran med 1-4 ca. midtvejs i 3. periode. Frederikshavn fik kæmpet sig til det ene point, da Esbjerg havde muligheden i powerplay i flere omgange mod slutningen af 3. periode.

Pirates spillede nok deres bedste kamp i lange tider mod Esbjerg i semifinalen, men det lykkedes ikke at vinde kampen. Det endte med straffeslag, og her var Esbjerg skarpest med en scoring, mens Pirates brændte alle tre forsøg.
Frederikshavn kommer til kampen med fem nederlag i træk med en samlet målscore på 11-30, så selvtilliden er sandsynligvis i bund i den nordjyske klub inden målet med Pirates.

I denne sæson er det blevet til fire sejre samt et nederlag i kampene mod White Hawks. Især sejren i Frederikshavn, hvor Pirates var nede med 4-1 i slutningen af 1. periode for at vende det til en sejr på 4-7 står meget klar i erdringen.

I semifinalen mod Esbjerg måtte George Sørensen udgå med en skade efter et sammenstød, og der er ikke noget nyt omkring hans deltagelse i kampen. Af markspillere var Pirates i stærkeste opstilling mod Esbjerg, og der er ikke noget nyt omkring evt. mangler.

Der er kampstart kl. 19.30 i Bentax Isarena.


Nederlag efter straffeslag mod Frederikshavn Pletfrit arrangement: Sådan foregik Metal Final4 i en bobletid