Fredag aften med sandsynligvis 5000 tilskuere på plads i Bentax Isarena skal det sidste lokalbrag spilles. Pirates har revanche tilgode efter nederlag i de seneste to kampe - begge efter straffeslag. Pirates er sikre på 1. pladsen, mens Frederikshavn kæmper en kamp for at holde sig i top4, hvor Rungsted Seier Capital lurer i baggrunden.

Så er det tid til grundspillets sidste lokalbrag mod Frederikshavn White Hawks. Det er et sjette opgør i grundspillet mod Frederikshavn, og hvis man skal bevare noget intensitet i disse kampe, så er det også det maksimale antal kampe. Ellers vil kampene miste deres store værdi, hvis der hele tiden er en ny kamp mod rivalerne.

Pirates spillede i tirsdags på hjemmebane mod Rungsted Seier Capital, hvor det endte med en sejr på 5-2. Pirates spillede et par stærke og solide perioder, hvor Rungsted ikke blev tilladt det store. Et par udvisninger til Pirates, og Rungsted slog til med et par mål i powerplay. Spændingen var tilbage i kampen, men Thomas Spelling fuldendte sejren med en scoring i tomt mål med 0,1 sekund tilbage på uret.

Frederikshavn kunne have taget et godt skridt mod top4, hvis man kunne tage de tre point mod Odense, tirsdag aften, men det blev til en sejr, men kun to point, da sejren først kom efter overtid. En vild kamp, de havde i Frederikshavn, hvor Odense var foran med 1-3, og Frederikshavn kom på 6-3, og det lignede den sikre hjemmesejr, som mange havde forventet, men Odense kom tilbage på 6-6, men måtte nøjedes med et point.

Pirates har revanche tilgode efter nederlaget i straffeslag i Final4 semifinalen, hvor Frederikshavn gik hele vejen. I Metal Ligaen har Pirates sejret sikkert i fire af fem kampe, mens Frederikshavn har vundet den seneste kamp i Metal Ligaen, hvilket var på hjemmebane efter straffeslag.
De første fire kampe i grundspillet endte med sejre til Pirates på 4-2 og 7-1 på udebane i Frederikshavn, mens de første to kampe på hjemmebane er endt med sejre på 4-2 og 5-1.

Senest mod Rungsted Seier Capital var truppen uden skader udover forward Marcus Pedersen, der dog har været ude i stort set hele sæsonen.

Drengene skal have alt den støtte, de kan få fra lægterne, for publikum kan give de sidste procenter til spillerne på isen, der kan blive afgørende. Der er stadig enkelte ståpladser tilsalg på hjemmebane, så få fat i en af dem inden din nabo.


Dansk ishockey filmes nu fra alle vinkler Piraterne klar til at tage tyrene ved hornene