Tirsdag aften tørner de seneste to sæsoners double vindere sammen i Bentax Isarena.

Tirsdag aften kommer de forsvarende Double-mestre, Rungsted Seier Capital, på besøg i Bentax Isarena.
Pirates har revanche til gode efter, at det blev til et nederlag, da holdene mødtes i Bitcoin Arena senest. Rungsted sejrede med 3-1 efter en kamp, hvor Pirates spillede en stærk 1. periode, og var foran efter de første tyve minutter, men Rungsted udnyttede deres muligheder i de sidste to perioder.

Desværre blev det til et nederlag, der også var Pirates' første nederlag i ordinær tid på daværende tidspunkt. Rungsted var inde i en god periode, hvor de heller ikke smed mange point, og de kom ligeledes sikkert med til Final4, der afvikles i slutningen af januar.

Der var været en mindre landsholdspause, hvor spillerne har kunnet lade batterierne godt op igen. Pirates har dog haft tre spillere med på det danske landshold, der tabte begge kampe mod Østrig og Norge. Backerne Anders Krogsgaard og Sebastian Bergholt samt målmand George Sørensen var med på holdet.

Inden pausen blev det til en sejr over Esbjerg, hvor Pirates kæmpede heroisk hele kampen, og lykkedes igen med at vende kampen på hovedet i 3. periode. Denne gang var Esbjerg foran med 1-2, men kampen endte med en sejr til Pirates på 4-2.

I løbet af kampen måtte Martin Højbjerg udgå med en skade, og sammen med Felix Scheel og Marcus Pedersen, der allerede var skadet, må de alle betegnes som tvivlsomme til kampen.


Altmuligmanden Heiberg - en af heltene bag heltene INSTATS: Aalborg Pirates skyder mest på mål