Med yderligere to scoringer i lokalbraget mod Frederikshavn skød Martin Højbjerg sig til tops på Piratskudens topscorerliste med 8 mål. Han efterfølges af Pierre-Olivier Morin, der har nettet 6 gange.

De to har lagt afstand til Kirill Kabanov, Thomas Spelling, Felix Scheel og Julian Jacobsen, der alle har scoret 3 mål.

Thomas Spelling topper sammen med Pierre-Olivier Morin pointlisten med 11. Thomas Spelling for 3 mål og 8 assist, mens Morin har nettet 6 gange og har 5 assist. Martin Højbjerg er på tredjepladsen noteret for 10 point (8 + 2). Det er bemærkelsesværdigt, at en back, Anders Krogsgaard, også har lavet 10 point (2 + 8).

Til gengæld topper Anders Krogsgaard suverænt plus/minus-listen med 11.

Unge Emil Marcussen fra fjerdekæden scorede mod Frederikshavn for anden spilledag i træk og viser, at Piraterne har fire målhungrende angrebskæder.

Med Felix Scheel, Tobias Ladehoff og Marcus Pedersen på skadelisten, er der lige nu ikke angribere nok til at kunne spille med fire faste angrebskæder. Derfor får flere ekstra minutter på isen i flere kæder.

Studer nu selv, hvordan den opdaterede statistikliste ser ud efter 11 spillerunder.


Kampnoter: Rundt om Aalborg Pirates-Frederikshavn White Hawks Highlights: Aalborg Pirates vs. Frederikshavn White Hawks d. 15/10