Aalborg Pirates led sæsonens første nederlag i Metalligaen, da de tabte 4-5 til Esbjerg Energy, hvor en katastrofal start kostede dyrt for de nordjyske Pirater. Aalborg var i flere omgange tæt på at komme tilbage i kampen, men manglede de sidste maginaler for at lave et stort comeback.

Aalborg Pirates – Esbjerg Energy 4-5 (1-3, 1-1, 2-1)
Mål: 2:56 0-1 Juuso Walli (Kjær, Erdely), 6:24 0-2 Csanad Erdely (Halme, King) PP, 13:07 0-3 Henrik Mærsk (Fr. Bjerrum), 16:45 3-1 Tommy Giroux (Bjorkstrand), 30:11 2-3 Pierre-Olivier Morin (Spelling, Brøndberg), 38:03 2-4 Henrik Mærsk (Kjær, Ballhorn), 52:46 3-4 Calder Brooks (Carstensen, Sørensen), 53:55 3-5 Grayson Downing (Grønvaldt), 59:28 4-5 Calder Brooks (Morin)

Udvisninger: Pirates 3x2 min., Energy 4x2 min.
Tilskuere: 3134

 

Første periode blev en forfærdelig periode fra det nordjyske tophold, som dog var tæt på at komme foran efter blot ti sekunder. En stor fejl fra Oliver Kjær og Philip Larsen gav pludselig Calder Brooks en friløber, men desværre så var Mathias Seldrup skarp i dagens første periode og reddet Brooks afslutning.

Så kunne man ellers håbe at den stærke start ville forsætte, men i stedet var det gæsterne, som på deres første reale chance bragte sig foran efter tre minutter. Esbjerg vandt nogle dueller langs banden, og pludselig stod Juuso Walli klar til en førstegangsafslutning fra kanten af slottet. Her sendte han et utageligt skud op i det fjerneste målhjørne bag George Sørensen.

Den dårlige start for piraterne forsatte, og i kampens første powerplay til vestjyderne blev det 2-0. En forkølet afslutning fra Aleksi Halme tog en uheldig afretning på Jonas Brøndbjergs stav, hvilket snød George Sørensen, som blev fanget på mellemhånd, da pucken sprang direkte ud til Csanad Erdely, som kunne prikke pucken ind over stregen.

Piraterne forsøgte at komme tilbage i opgøret, og fik også mere tid i Esbjergs zone som perioden skred frem. Der var flere fine optrak til chancer, men ofte manglede de sidste marginaler til for alvor at true Mathias Seldrup i målet. Bedst som Aalborg lignede et hold, som var ved at sætte sig på opgøret, slog Esbjerg pludselig kontra. Her fandt Frederik Bjerrum Henrik Mærsk, som gjorde det til 0-3.

Aalborg prøvede ihærdigt at genvinde fodfæstet i opgøret og søgte desperate en vej tilbage i opgøret. Det første skridt kom efter 3 minutter, da Tommy Giroux sendte pucken i nettet. Efter et flot og hårdtarbejdende skift af fjedrekæde kunne Tommy Giroux hoppe på isen, og modtage pucken i den offensive zone. Fra en spids vinkel fandt han på en eller anden et hul over skulderen på Seldrup, og bragt en smule håb og spænding tilbage i kampen inden anden periode.

George Sørensen holdt Aalborg inde i opgøret

De nordjyske pirater kom betydeligt bedre ud til anden periode, og skabte langt flere chancer mod Mathias Seldrups mål. Allerede efter halvandet minut var Pierre-Olivier Morin tæt på at sende en flot pasning fra Bo Hanson forbi Seldrup, men desværre fik han lige nøjagtigt nok på canadiernes afslutning.

Den større aggressivitet og mere offensive mindset, som Aalborg lagde i anden periode gav dog en del chancer i den anden ende af banen til gæsterne. Rasmus Bjerrum og Frederik Bjerrum havde to frie chancer, men George Sørensen var periodes bedste spiler, og diskede op med et par verdensklasse redninger.

Godt halvvejs inde i opgøret bragte Aalborg sig for alvor tilbage i kampen, da de Pierre-Olivier Morin gjorde det til 2-3. Efter et langt angreb, hvor Esbjerg var tvunget til at stå dybt i banen kunne Thomas Spelling sende et skud afsted, som den canadiske angriber kunne styre ind bag Seldrup.

Chancefesten forsatte, men begge målmænd var i topform til dagens opgør. George Sørensen lavede en kanon redning på Søren Nielsen, som sammen med Aleksi Halme kom alene igennem. Det samme gjorde han, da Oliver Kjær kom fri mod mål i et Pirates powerplay, efter en situation hvor Kabanov var tæt på at udligne kampen inden han stoppet med en hooking.

Med to minutter igen af perioden fik gæsterne genetablerede deres tomålsføring, da en afslutning fra Gordon Ballhorn gav en retur foran George Sørensen. Returen sprang ud til Oliver Kjær, som kunne prikke pucken mod mål. George Sørensen fik heroisk benskinnen på skuddet, men det var forgæves, da Henrik Mærsk i tredje omgang kunne score for gæsterne til 2-4, som også var stillingen efter anden periode.

Lige ved og næsten i slutfasen

En kold spand vand i hovedet på Aalborg Pirates inden tredje periode, hvor de nu skulle bestige et stort bjerg i tredje periode. Et bjerg som i flere omgange var tæt på at blive endnu større i begyndelsen af perioden, med flere chancer til vestjyderne, hvor George Sørensen måtte lave flere store redninger. 

Aalborg Pirates virkede rådvilde i store dele af perioden, og ledte desperat efter en åbning, som kunne skabe noget momentum i kampen. Aalborg havde pucken mest, men først med syv minutter igen gav det pote, da Calder Brooks havde heldet på sin side. Brooks fik bragt pucken ind i zonen og sendte pucken mod mål. På sin vej ramte pucken Ballhorns stav, og ændrede retning, hvilket snød Mathias Seldup.

Desværre varede glæden ikke længe, da vestjyderne kort efter kom foran med 5-3.  I hjemmeholdets iver på en udligning slog gæsterne kontra, og her kunne Grayson Downing sende pucken ind under George Sørensen.

Det lignede afgørelsen på kampen, og trods en reducering med 30 sekunder igen kunne Pirates ikke finde de fornødne midler til at få pucken for Seldrup en sidste gang inden slutfløjtet. Dermed endte kampen med et 4-5 nederlag til Aalborg Pirates, som dog forsat fører Metalligaen. Næste kamp er på søndag, når Aalborg tager til Frederikshavn til sæsons første lokalopgør mod Frederikshavn White Hawks.


Aalborg vandt fortjent det nordjyske derby GOALSHOW: Se målene fra Aalborg-Odense