Rungsted Seier Capital - Aalborg Pirates (0-1, 2-1, 0-2)
Aalborg Pirates tog sin tredje sejr i finaleserien, da piraterne vandt med 4-2 ude mod Rungsted Seier Capital. Dermed kan aalborgenserne med en sejr hjemme søndag sikre sig guldet.
Det var ellers Rungsted, som kom ud med et stort pres fra start, og kom frem til fem store muligheder, som piraterne fik flot afværget. George Sørensen havde blandt andet en stor redning, hvor han kom i vejen for sjællændernes skud på mål.
Modsat fik piraterne sin første store mulighed, hvor Kiril Kabanov blev sendt alene igennem og fik vippet pucken forbi Rungsted-keeperen og bragt aalborgenserne foran med 1-0 efter godt og vel syv minutter.
I anden halvleg var det endnu en gang Aalborg Pirates, der fik skudt pucken i nettet. Denne gang var det kaptajn Julian Jakobsen, der fik udbygget nordjydernes føring til 2-0 fem minutter inde i perioden efter et flot gennemspil alene af Aalborg-kaptajenen.
Det lykkedes dog hjemmeholdet at få reduceret til 1-2 med små syv minutter tilbage af anden periode, hvilket åbnede kampen fuldstændig igen.
Og kort efter formåede Rungsted igen at få skudt hul på George Sørensen, da Nichlas Hardt udlignede til 2-2 i powerplay med fem minutter tilbage af anden periode.
Dermed var kampen helt åben i tredje periode.
Aalborg Pirates fik i tredje periode sin blot anden powerplay-mulighed, hvor det lykkedes aalborgenserne at komme frem til muligheder, dog endte det ikke i en scoring.
Halvvejs i perioden stod der stadig 2-2, og derfor kunne sejren stadig ende hos begge hold.
Piraterne var agressive, og gæsterne formåede at få presset hjemmeholdet godt i tredje periodes sidste halvdel. Det endte også med at give pote, da Ian Edmondson med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid bragte Aalborg Pirates foran med 3-2.
Med små to minutter tilbage af kampen trak Rungsted en udvisning for seks mand på isen, hvilket gav aalborgenserne det bedst mulige scenarie for at holde sin føring.
Kampfakta:
Mål: 0-1 Kiril Kabanov (06.34), 0-2 Julian Jakobsen (24.46), 1-2 Rasmus Thykjær Andersson (32.54), 2-2 Nichlas Hardt (35.09), 2-3 Ian Edmondson (56.52), Dylan Steman (59.51)
Udvisningsminutter: Rungsted 4, Aalborg 6