Næste Kamp:  12. dec 17 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Carstensen sikrede tre point til Pirates
    Mike Larsen - 24/09/17

        Foto: BluelineMedia
    Til eftermiddagens kamp var Pirates uden forwards Sebastian Brinkmann, Henry Hardarson og Olivier Hinse samt backen Mads Iversen. Det gav plads og spilletid til Emil Marcussen i fjerdekæden, hvor han spillede sammen med Tobias Ladehoff og Jeppe Holmberg.
    Pirates skabte en masse gode muligheder i første periode, hvor det burde have lykkedes for Pirates at score. Bl.a. Christopher Frederiksen og Jeppe Jul Korsgaard havde gode muligheder for at få pucken over stregen, men det lykkedes ikke. I stedet var det SønderjyskEs Steffen Frank, der fik åbnet for målscoringen, da han sendte pucken forbi Tadeas Galansky, der ikke så helt heldig ud i situationen. Pirates pressede mere på for en udligning, og der var også flere gode muligheder til bl.a. Kirill Kabanov, der stadig har sit første point tilgode i Pirates trøjen. Også Højbjerg tvillingerne kom til gode muligheder, og efter de første tyve minutter skulle Pirates have scoret minimum et mål.

    Pirates kom godt ud til anden periode i samme stil, som man havde afsluttet første periode. Gode muligheder, og et par chancer i powerplay. Netop powerplayet bar frugt, da Nikolaj Carstensen samlede pucken op og skøjtede direkte ned og sendte den i mål bag en sprællende Myllykoski i målet. Pirates kom hurtigt i undertal igen, og der blev kæmpet af alle mand foran Galansky, der også måtte hive et par større redninger op af ærmet.
    Pirates kom foran, da Pierre-Olivier Morin var hurtigt til at opsnappe, at kommunikationen fejlede ved SønderjyskE. Pucken blev lagt stille bag målet, og Morin sendte den hurtigt ind til Jeppe Jul Korsgaard, der kunne sende den i netmaskerne.
    Pirates kom i nogle problemer med udvisninger i eftermiddagens kamp, men boksspillet fungerede fejlfrit, og det var ikke mange chancer, som SønderjyskE fik tilspillet sig.

    En tredje periode, der var en smule rodet i begge ender, hvor der kom gode muligheder til begge hold, men Tadeas Galansky var kommet sig godt ovenpå sin lille fejl i første periode. Pirates havde også sine muligheder, hvor Kirill Kabanov havde et par gode muligheder, men han fik ikke ordentligt træf på pucken.
    Mod slutningen tager SønderjyskE deres timeout, og satser uden målmand, hvor Jeppe Jul Korsgaard og Bjarke Møller er tætte på at lukke kampen helt uden at score. Tiden løber dog af uret, og det ender med tre point til Pirates.

    Næste hjemmekamp for Pirates er på fredag, hvor Hvidovre Ishockey Fiighters kommer på besøg i Gigantium. Der er kampstart kl. 19.30.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - SønderjyskE 2-1 (0-1, 2-0, 0-0)

    08:19 0-1 Steffen Frank (Tyler Fiddler, Kevin Henderson)
    26:09 1-1 Nikolaj Carstensen PP
    31:50 2-1 Jeppe Jul Korsgaard (Pierre-Olivier Morin)

    Udvisninger:
    Pirates:
    3x2 min.
    SønderjyskE: 3x2 min.

    Tilskuere: 1412
     
     

    Club23 sponsor til søndagens kamp mod SønderjyskE

         
     
     
    Hos Sønderup Landkøkken er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40 kr. (+gebyr) inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.