Næste Kamp:  24. sep 17 kl. 13:30
Aalborg Pirates mod SønderjyskE
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Sæsonen starter i Odense
    Mike Larsen - 07/09/17

        Foto: BluelineMedia

    Så starter sæsonen endelig i Metal Ligaen, og Pirates skal på togt i Odense, hvor Bulldogs tager mod. Pirates har vundet fire af de fem træningskampe, som vi har spillet op til denne kamp. Det er blevet til sejre over norske Manglerud, to gange over Frederikshavn, en gang over Herning, mens det endte med nederlag mod SønderjyskE i den sidste kamp.

    Sidste sæson blev Pirates grundspilsvindere, mens dagens modstandere fra Odense lige så overraskende blev nummer 2. Begge hold led den samme skæbne i slutspillet – at blive slået ud af de senere sølvvindere, Gentofte Stars. Aalborg blev det i kvartfinalen, mens Odense blev slået ud i semifinalen.

    Odense har skiftet en del i truppen, og de har mistet flere af deres profiler fra sidste sæson. Væk er bl.a. Tadeas Galansky (Aalborg), Simon Grønvaldt (Frederikshavn), Michael Eskesen (Stjernen, Norge), Tony Romano (Stavanger Oilers, Norge) samt Sebastian Strandberg (IK Pantern, Sverige).
    De har hentet nye forstærkninger ind på holdet, så de bliver stadig et spændende bekendtskab i Metal Ligaen.

    I søndags var Pirates uden Julian Jakobsen, Sebastian Brinkman, Jeppe Holmberg og Christopher Frederiksen, mens Oliver Anker Christensen udgik i første periode efter hittet fra Derek Damon.
    Julian Jakobsen og Christopher Frederiksen forlyder at være klar til fredagens kamp i Odense.

    Der er kampstart kl. 19.30 i Odense, og kampen kan følges via Metal Ligaens hjemmeside.

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.