Næste Kamp:  24. sep 17 kl. 13:30
Aalborg Pirates mod SønderjyskE
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Dommerne ødelægger træningskamp
    Mike Larsen - 03/09/17

        Foto: BluelineMedia
    Pirates spillede deres femte og sidste træningskamp her til eftermiddag, hvor SønderjyskE kom på besøg i Gigantium. Jesper Wulff startede på mål for Pirates, og han fik ikke den bedste optakt, da han faldt direkte ind på isen, da holdet løb ind.
    Pirates var uden Julian Jakobsen, Sebastian Brinkman, Christopher Frederiksen og Jeppe Holmberg. Det gav muligheden for istid til Jonas Jakobsen og Christian Holst.

    Kampen vil ikke blive husket for de mange mål, men snarere det voldsomme spil, som Sønderjyske lå for dagen, og så flere meget tynde og diskutable udvisninger til Pirates. 

    Pirates fik et par hurtige udvisninger, hvilket gav en del spilovertag til SønderjyskE, der også bragte sig foran med 0-1, da Justin Haché scorede, mens SønderjyskE var i overtal. Kort efter kommer SønderjyskE også på 0-2, da Thomas Spelling sender pucken i mål fra en spids vinkel.
    Det lignede en lang kamp for Pirates, men Pierre-Olivier Morin bankede noget selvtillid ind i drengene, da han reducerede, mens Pirates var i undertal. Han kom alene mod mål, og sendte pucken sikkert i mål.
    Jeppe Jul Korsgaard udligner til 2-2, mens der var en afventende udvisning til SønderjyskE. Scoringen faldt efter et hurtigt og godt opspil mellem Ladehoff og Korsgaard.
    Der var masser af action i perioden, og det kostede Oliver Anker resten af kampen, da han blev sendt i isen af en hovedløs tackling af SønderjyskEs kaptajn, Derek Damon. Damon blev sendt i bad for resten af kampen med en game misconduct, hvilket nok skulle have været en matchstraf.

    Pirates fik en god start på 2. periode, da Clay Anderson landede kanonen og sendte pucken ind bag en chanceløs Myllykoski i SønderjyskEmålet. Målet blev scoret i det powerplay, som man havde fra 1. periode for tacklingen på Oliver Anker. Pirates havde et par gode chancer, men Jesper Wulff også et par gode redninger for at holde føringen. Han var dog ikke helt på plads, da Kevin Henderson kunne sende pucken højt i nettet til 3-3. Der var vi ca. midtvej i kampen, og ca. et par minutter senere er der en komisk situation, da SønderjyskEs målmand, Joni Myllykoski mister bladet på den ene skøjte. Det betød, at de skiftede målmand, så Kasper Krog kom ind. 

    Pirates spillede en frygtelig 3. periode, hvor man lukkede to mål ind på bare 8 sekunder indenfor det første halve minut. Først var det Thomas Spelling og siden Justin Haché, der scorede for SønderjyskE. Så var kampen svær at komme tilbage fra start, når man også kørte med få spillere grundet skader. Derudover gjorde det ikke det nemmere, at Pirates blev ramt af flere udvisninger, som SønderjyskE var hurtige til at straffe.
    Dommrne mistede helt kampen, da Pierre-Olivier Morin skøjter ind foran mål, og forsøger på mål. Han bliver tacklet ind i målmanden, og det ender med tumult foran mål. Morin ender selv med at få en udvisning i situationen, hvilket bringer spillere, ledere og publikum op i det røde felt, da det ender med at give SønderjyskE 5mod3 powerplay i to minutter, hvilket de udnytter til 3-6 og 3-7. Resten af perioden kommer der flere tvivlsomme udvisninger til Pirates, og det hjælper ikke, at spillerne ender med at fokuserer på det i stedet på spillet.
    Med små 7 minutter får Søren Dau scoret til slutresultatet 3-8, da han rammer pucken inde foran mål uden chance for Jesper Wulff i målet.

    Pirates spiller næste kamp på fredag 8. september kl. 19.30 i Odense, hvor Metal Ligaen starter. Første hjemmekamp i Metal Ligaen er tirsdag 12. september kl. 19.00, hvor Rødovre Mighty Bulls kigger forbi.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates – SønderjyskE 3-8 (2-2, 1-1, 0-5)

    05:14 0-1 Justin Haché (Rasmus Nielsen) PP
    07:07 0-2 Thomas Spelling (Rasmus Nielsen)
    10:13 1-2 Pierre-Olivier Morin SH
    17:22 2-2 Jeppe Jul Korsgaard (Tobias Ladehoff, Olivier Hinse)
    21:30 3-2 Clay Anderson (Mikkel Højbjerg, Oliver Hinse) PP
    30:08 3-3 Kevin Henderson (Anders Førster, Martin Eskildsen) PP
    40:20 3-4 Thomas Spelling (Tyler Fiddler, Rasmus Nielsen)
    40:28 3-5 Justin Haché (Martin Eskildsen, Mads Lund)
    48:12 3-6 Martin Eskildsen (Frederik Rasmussen, Søren Dau) PP2
    48:46 3-7 Tyler Fiddler (Thomas Spelling, Greg Gibson) PP
    53:01 3-8 Søren Dau (Greb Gibson, Thomas Spelling) PP

    Udvisninger:
    Pirates:
    11x2 min. 
    SønderjyskE: 1x5+20 (Derek Damon), 7x2 min.

    Tilskuere: 819
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.