Næste Kamp:  12. dec 17 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates sejrede i første testkamp
    Mike Larsen - 12/08/17

        Foto: BluelineMedia
    Så blev det endelig tid til sæsonens første træningskamp i Gigantium, hvor norske Manglerud Star kom på besøg til en kamp. Nordmændene havde spillet fredag aften i Frederikshavn, hvor de havde tabt med 3-1, efter de havde været foran i 2. periode.
    Pirates stillede til kamp uden Julian Jacobsen, Lasse Bo Knudsen, Jeppe Holmberg og Sebastian Brinkman, der alle var ude af forskellige årsager.

    En første periode med flere gode muligheder til Pirates ved bl.a. Olivier Hinse og Martin Højbjerg, så var det Martin Lefebvre, der scorede det første mål i denne sæson for Pirates. Han var stødt med frem i slottet foran den norske keeper, hvor han satte den sikkert ind uden chance for keeperen. Pirates kom i undertal, men et stærkt arbejdende Pirateshold holdte Manglerud fra de helt store chancer. De havde en enkelt på stolpen, men Galansky var ude ved stolpen.
    Pirates fik yderligere et par udvisninger i 1. periode, men det var 1-0 til Pirates efter de første tyve minutter.

    Pirates startede anden periode i undertal, men Manglerud kom ikke til nogle chancer. Kort tid efter fik Pirates endnu en udvisning, hvor det var Pierre-Olivier Morin, der måtte afsone et par minutter.
    Efter udvisningerne stoppede var det Pirates, der skruede op for tempoet, og Manglerud havde problemer med at følge med. Det gav flere gode muligheder til Pirates, men desværre ikke nogen scoringer.
    Der kom en scoring, mens Pirates var i overtal, men det var Manglerud, der scorede. Jesper Hoel brød en tværpasning fra Nikolaj Carstensen, og chancen virkede til at være løbet ud i sandet, da både Carstensen og Clay Anderson var tilbage, men pucken kom ind bag Galansky.
    Anden periode sluttede med noget tumult, da Pirates' Pierre-Olivier Morin og Mangleruds Tord Thoresen begge blev sendt i bad.

    Pirates startede godt i 3. periode, hvor Olivier Hinse efter bare 1:19 bragte Pirates foran med 2-1. Manglerud løb tør for energi, men havde dog et par gode muligheder inden, at Martin Højbjerg scorede til 3-1, da Clay Anderson havde sendt ham alene mod mål. Forinden 3-1 målet havde Pirates straffeslag, som Mikkel Højbjerg skulle tage, men pucken gled af bladet, som han skulle til at sende den mod mål. Han tog dog revanche med ca. halvandet minut igen, da han tæt under mål sendte pucken over stregen til 4-1. Det blev den sidste aktion i kampen, og begge hold virkede tilfredse med, at tiden bare skulle løbe af uret.

    Kampen endte med en sejr på 4-1 til Pirates og næste træningskamp er på fredag, hvor Frederikshavn White Hawks kommer på besøg.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates – Manglerud Star 4-1 (1-0, 0-1, 3-0)

    05:25 1-0 Martin Lefebvre (Emil Marcussen, Jeppe Jul Korsgaard)
    35:20 1-1 Jesper Hoel SH
    41:19 2-1 Olivier Hinse
    51:38 3-1 Martin Højbjerg (Clay Anderson)
    58:28 4-1 Mikkel Højbjerg (Clay Anderson)

    Udvisninger:
    Pirates:
    1x5+20 (Pierre-Olivier Morin), 4x2 min.
    Star: 1x5+20 (Tord Thoresen), 2x2 min.

    Tilskuere: 729
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.