Næste Kamp:  24. nov 17 kl. 19:30
Odense Bulldogs mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Danmarks vildeste sæsonkort er nu til salg
    Mike Larsen - 18/05/17

        Foto: BlueLineMedia
    Aalborg Pirates gentager sidste års succes og udbyder igen sæsonkort til helt uhørte priser.

    I sæsonen 2016/17 indførte Aalborg Pirates Club23 som bestod af en stor gruppe af sponsorer som sammen gav hockeyen tilbage til byen. Gruppen gjorde det muligt for byens borgere og fans at erhverve sig et sæsonkort til kun 1000kr og alm. billetter i løssalg til kun 40kr – begge inkl. en øl eller sodavand i indgangen.

    - De involverede samarbejdspartnere i Club23 har været ovenud tilfredse. Sponsorerne har i den grad opnået en dokumenterbar eksponering og aktivering, hvilket ganske enkelt er banebrydende i denne branche. Vi har uden tvivl opnået en konkurrencefordel til gavn for vores mange fans og i særdelehed hos vores samarbejdspartnere, udtaler adm. direktør Thomas Bjuring.

    Til den kommende sæson 2017/18 gentager Aalborg Pirates succesen og topper endda det vanvittige tilbud med endnu flere muligheder for brugerne. Som noget helt nyt implementeres der en Goodiepack til alle som køber sæsonkort. Goodiepacken levers til mobilen en time før hver hjemmekamp og ambitionen er en værdi for minimum 500kr pr. kamp. Indholdet vil bestå i et kampprogram, tilbud og rabatter i hallen samt hos udvalgte samarbejdspartnere hos Aalborg Pirates.

    - Udover den gode oplevelse ved at se topunderholdning Gigantium Isarena til helt uhørte priser, faktum er jo, at det stadig er så godt som gratis at se kamp, når man har med i betragtningen, at man får en øl el. sodavand med i købet, så ønsker vi at lade den gode oplevelse løbe længere end blot på selve kampdagen. Er man fræk, vil man næsten påstå, at det kan svare sig at købe en billet uden at komme til kampen, udtaler adm. direktør Thomas Bjuring med et smil på læben.

    Umiddelbart skulle man tro at det ikke kunne blive vildere. Men oplevelsesøkonomien har i den grad fået et kærkomment og innovativt løfte i en ellers meget monoton branche. Selvom de fleste ville mene, at de mange nye tiltag, som over de sidste år og nu også den kommende sæson burde være rigeligt, så topper klubben det med endnu et nyt tiltag. Til sæsonen 2017/18 præsenteres ”Iskold tirsdag”, som afvikles på udvalgte datoer 4-5 gange i løbet af sæsonen. Alle sæsonkortholdere modtager til hver kamp et digitalt lod, som benyttes i forbindelse med det nye koncept. På de udvalgte datoer for ”Iskold tirsdag” vil der i hallen blive trukket lod om vanvittige præmier.

    Alle elsker at vinde. Ganske vist er der plads til godt 5000 mennesker i Gigantium Isarena, men faktum er, at det vil blive enormt nærværende, når en person faktisk vinder en præmie som er til at forstå og som udleveres på stedet.

    - Der er folk som vinder i lotto hver uge. Vi kender bare ikke nogen af dem. Vi håber og tror, at følelsen og meroplevelsen vil stige i en grad, når nu folk faktisk vinder og ser vinderen. Og uden, at præmierne er offentliggjorte endnu, så kan folk forvente gavekort i størrelsesordenen helt op til 20-50.000kr. Og hvem ved, måske en bil, udtaler adm. direktør Thomas Bjuring.

    Sæsonkortet er sat til salg fra og med i dag torsdag den 18. maj 2017 på Aalborg Pirates hjemmeside.

    Sæsonkortet koster 1000kr inkl. en øl el. sodavand
    Løssalgsbilletter 40kr + billetgebyr. (træningskampe, Metal Ligaen og Metal Cuppen)
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.