Næste Kamp:  24. jan 17 kl. 19:30
Gentofte Stars mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates forlænger med Frederiksen
    Mike Larsen - 07/01/17

        Foto: BluelineMedia
    Aalborg Pirates kan præsentere Christopher Frederiksen på en ny kontrakt gældende for den kommende sæson. Christopher havde en fantastisk sæson sidste sæson, hvor han spillede sammen med Nicolaj Meyer og Olle Liss. Det har været spændende at se, om han kunne følge op på det i denne sæson, hvor han har været uden de to spillere ved sin side. Hans præstationer fejler absolut intet og det allerede blevet til en del point.
     
    - Christopher var en af de bærende spillere sidste sæson, og det har han også været i år. Han er en eftertragtet spiller i i den danske liga og er tiltænkt en stor rolle på holdet, udtaler sportschef Ronny Larsen.

    Vores fantastiske fans har også taget Christopher til sig, selvom han oprindeligt er fra Frederikshavn. Men med denne som hans 4. sæson i Aalborg, så er han ved at kunne gå for at være en Aalborgdreng.

    - Jeg er utrolig glad for at være i Aalborg Pirates, og jeg brænder for at være med i dette projekt. Jeg udvikler mig dagligt og derfor har trænerteamet betydet en stor del i mit valg om at blive i Aalborg, udtaler Christopher Frederiksen.
     
    Christopher har lavet 13 point i 16 kampe i denne sæson, hvor han bygger videre på sidste sæson, hvor det endte med 34 point i 41 kampe. Han er ramt af en knæskade i øjeblikket, men han er snart tilbage på isen.

    - Det er nye tider i Aalborg Pirates. Sportschef Ronny Larsen gør et fantastisk stykke arbejde, og vi er langt i forberedelserne til næste sæson, hvilket ikke har været normalen tidligere. Vi har en plan og et projekt, som skal bygges op over tid. At vi allerede har styr på næsten 14 spillere til næste sæson er et udtryk for, at vi ønsker kontinuitet og en grundstamme at bygge på. Fundamentet skal i mere end en betydning være på plads, udtaler administrerende direktør, Thomas Bjuring.
     
     

    Club23 sponsorer til fredagens kamp mod Herlev Eagles

         
     
     
    Hos Suncharter og REKOM er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40kr. inkl. en øl eller en sodavand.


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.