Næste Kamp:  21. dec 18 kl. 19:00
Esbjerg Energy mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    McDonough til Pirates; Reid forlænger med to år
    Mike Larsen - 10/11/16

        Foto: Pullen Foto
    Aalborg Pirates er stolte af at kunne præsentere den 28-årige canadiske forward, Ryan McDonough, som den nye forward i klubben på en kontrakt, gældende for resten af sæsonen.

    - Vi er rigtig tilfredse med de unge drenges arbejde og fight i denne første del af sæsonen. Med Ryans tilgang får vi tilført en del erfaring, som de unge kan lære en masse af, ligeledes er det vigtigt at få papirerne i orden samt være på forkant inden de vigtige kampe, der ligger forude, hvor holdet potentielt kan være hårdt ramt af landholdsudtagelser i december måned, udtaler sportschef Ronny Larsen.

    Ryan McDonough er et kendt ansigt i Metal Ligaen, da han har spillet de seneste par sæsoner i Odense Bulldogs. Her har han i 78 grundspilskampe produceret hele 106 point og ligeledes har han også spillet 9 pokalkampe i Odense tiden, hvor det blev til 22 point.
    Han er en hurtig center, der – trods sin højde – spiller en god gang fysisk hockey og arbejder godt for holdet og ligeledes har et godt blik for spillet. Han har en god erfaring fra tysk og italiensk ishockey. Han spillede sin ungdomsår for Saginaw Spirit i OHL, hvor han producerede 284 point i 258 kampe, uden han dog blev draftet til NHL.

    Ryan McDonoughs ankomst til klubben, har kun været muligt ved hjælp fra en ekstraordinær sponsorgruppe samt playersponsoraterne fra en stor del af klubbens sponsorer. Gruppen bag Ryan McDonoughs signing er; Sparekassen Vendsyssel, BMC Gruppen, Vognmand Steen M. Hansen, BK Rengøring, Dan Container, Helge Rasmussen & Søn, BMS mfl.

    På sponsorsiden kan vi byde velkommen til Restaurations Kompagniet (Rekom), der ejer 12 af beværtningerne i byens festgade nummer 1, Jomfru Ane Gade. Rekom bliver en del af Club23 konceptet som giver hockeyen tilbage til byen, så alle nu kan gå til hockey for 40kr inkl. en øl eller sodavand.

    - Hos Rekom er vi utrolig glade over vores aftale med Aalborg Pirates. I samarbejdet har det været vigtigt for os, at vi kan bidrage til det fantastiske projekt som byens ishockeyhold har gang i, og i den forbindelse, at etablerer gode vilkår for de mange trofaste fans og tilskuere der er tilstede i og omkring klubben, udtaler direktør for Rekoms Aalborg afdeling, Thomas Kristiansen.

    Klubben er ligeledes stolte over, at man kan præsentere en kontraktforlængelse for de kommende to sæsoner med cheftræner Brandon Reid. Brandon er faldet godt til i Aalborg og dermed kan vi allerede nu sætte et vigtig kryds på holdkortet for de kommende sæsoner.

    - Vi har skudt papegøjen med Brandon som cheftræner. Han er en fantastisk fyr – både på og udenfor isen og har et godt samarbejde med Ronny Larsen. Vi vil gerne have fremtiden på plads på trænerbænken, og det har fra dag et, da Brandon trådte ind i organisationen, været enormt tydeligt for alle – spillere, ledere som organisation, at vi har med en top professionel mand at gøre, som ganske enkelte besidder samtlige af de facetter, som vi ønsker i opbygningen af det nye pirates. Med Brandon ved roret kan vi styre sikkert og målrettet efter masterplanen og den langsigtede strategiplan, udtaler administrerende direktør, Thomas Bjuring.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.