Næste Kamp: 
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    ​Piraterne henter offensiv back
    - 22/07/14

    Aalborg Pirates har skrevet kontrakt med canadiske Jace Coyle for den kommende sæson. Den 24-årige back bliver således sæsonens syvende importspiller i den aalborgensiske ishockeyklub.
     
    Jace Coyle har senest spillet for Fort Wayne Komets i den amerikanske ECHL-liga, hvor det i sidste sæson blev til 31 point i 63 kampe. Han har desuden optrådt i den amerikanske juniorliga WHL samt i den næstbedste amerikanske liga, AHL.
     
    - Vi har ledt efter en offensiv back, som kan komme til at spille en afgørende rolle i vores powerplay, og i Jace mener vi at have fundet den spiller, siger trænerteamet i Aalborg Pirates, Paul Thompson og Ronny Larsen.
     
    - Han har et godt skud, er hurtig og vil tilføre holdet en offensiv trussel fra vores backside. Jace er en ung og sulten back, og han ser frem til at være et centralt element for os og til at være pirat.
     
    Aalborg Pirates har desuden forlænget kontrakten med Mathias Christensen, så piraterne også har på papir på den 22-årige forward i den kommende sæson. Mathias Christensen har spillet i klubben siden 2009.

    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.