Næste Kamp:  24. sep 19 kl. 19:00
Herning Blue Fox mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Old Players Lounge søger pokalhjælp
    Per Larsen - 01/09/19

         
     -Hjælp er der ikke en, der har et ledigt pokalskab, udtalte kasserer Flemming Sander efter generalforsamlingen i Old Players Lounge.
    Foreningen har et klublokale bag øverste stolerække i Bentax Isarena, og her pryder to pokalskabe væggene. Men i et tilstødende lagerlokale står der en række pokaler og venter på at blive budt ind i klublokalet.
    Old Players Lounge – en forening bestående af tidligere elitespillere og ledere omkring datidens bedste ishockeymandskaber i AaB Ishockey og IK, Aalborg – har netop afviklet generalforsamling og går nu ind i sin tredje sæson med 73 medlemmer og penge på bankkontoen – godt 43.000 kr. 

    Bestyrelsen er: Peter Rasmussen, formand, Flemming Sander, kasserer, Michael Nymann og Henning Ludvigsen.
    For at blive medlem skal man opfylde et af følgende fire kriterier:
    Have spillet mindst en kamp på et elitehold i AaB Ishockey eller IK Aalborg, en ledende stilling i en af eliteafdelingerne, materialemand i en af eliteafdelinger eller gjort noget suverænt godt for en af klubberne.

    Medlemskontingentet er 300 kr. pr. år, og pengene går fortrinsvis til ungdommen i AaB Ishockey eller Aalborg Pirates. Således har Old Players Lounge for nylig givet 10.000 kr. for at Kirill Kabanov kan vende tilbage til Aalborg samt 5.000 kr. til ungdomsspilleres rejse til Finland.
    Old Players Lounges klublokale er kvit og frit stillet til rådighed af Aalborg Pirates. Til gengæld stiller foreningen med 10-15 medlemmer, når Pirates har brug for hjælp ved et arrangement.

    Nye medlemmer er velkomne, og du kan blot møde op i klublokalet før en hjemmekamp, hvor 30-40 medlemmer lader op til kamp ved en gang fællesspisning - og ikke mindst råhygge og talen om gamle dage.
      I det ene pokalskab i klublokalet står også den tidligere formand og læge Sven Bugges legendariske medicintaske.
    I det ene pokalskab i klublokalet står også den tidligere formand og læge Sven Bugges legendariske medicintaske.

    Disse pokaler i lagerlokalet vil genre ind i varmen i klublokalet.
    Disse pokaler i lagerlokalet vil genre ind i varmen i klublokalet.


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.