Næste Kamp:  24. sep 19 kl. 19:00
Herning Blue Fox mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Far er atter med på isen
    Per Larsen - 30/08/19

         
    Piratskudens A-angrebskæde består normalt af Martin Højbjerg, Julian Jacobsen og Mikkel Højbjerg, men de to førstnævnte var af forskellige årsager ikke med i lørdagens storsejr på 9-1 over Borås.
    Martin Højbjerg på grund af mindre sygdom, mens Julian Jacobsens fravær var af mere glædelig karakter. Natten op til Borås-kampen var han sammen med hustruen Michelle, blevet forældre til en ny ishockeyspiller, nemlig en velskabt dreng.

    Herfra skal lyde et STORT ”Til lykke”, med den kommende ishockeystjerne, og skulle det i stedet for en dreng være blevet en pige, kunne vi sandsynligvis også have ønske til lykke med en ny ishockeystjerne. 
    De kan bare det med ishockey i den familie. Julian Jacobsens lillesøster, Josefine, spiller som professionel i svenske Djurgården og er i dag en af de bærende kræfter på damelandsholdet.

    Den nybagte far og Martin Højbjerg er begge med, når Piraterne i aften aften spiller sæsonens sidste træningskamp ude mod Frederikshavn White Hawks.
    Der er tvivl om Marcus Pedersen kan spille, og Jeppe Jul Korsgard er ude med en længere skulderskade – en skade han fik i sin første optræden netop mod Frederikshavn i årets første træningskamp.
    Piraterne vandt det første nordjyske lokalopgør så sikkert som 4-0 - først og fremmest på en stærk første periode.

    Pirates har valgt i modsætning til i fjor, hvor Champion Hockey League kaldte, at starte ”blødt” op. Det er kun blevet til fem træningskampe. 4-0 over Frederikshavn, 2-3 mod Sønderjyske efter forlænget spilletid, 4-3 over Odense og hele 9-1 over Borås.

    Efter aftenens kamp venter der en uges pause, inden der er sæsonpremiere i Metalligaen. Det er Herlev, som kommer på besøg i Bentax Isarena.
    Kirill Kabanov påmønstrede Piratskuden i går, hvor optionerne i hans kontrakt blev revet i stykker.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.