Næste Kamp:  24. aug 19 kl. 15:00
Aalborg Pirates mod Borås HC (Sverige)
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Optakt: Fredag går turen til Fyn
    Mike Larsen - 15/08/19

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Fredag aften går turen til Odense, hvor de lokale Bulldogs tager imod i VinMedKant Arena. Tirsdag aften var SønderjyskE på besøg i Bentax Arena, og de tog tilbage til SønderjyskE med en sejr på 2-3 efter overtid. Deres sejrsmål blev scoret, mens Pirates havde Felix Scheel til afkøling.

    Det blev som skrevet til et nederlag efter en kamp, hvor Pirates var foran efter 1. periode med 1-0, hvor det var SønderjyskE, der havde chancerne. I 2. periode var det Pirates, der havde chancerne, men man kunne ikke udbygge føringen, mens SønderjyskE slog til med to hurtige mål i starten af 3. periode, før Thomas Spelling udlignede. I overtiden var det SønderjyskE, der havde pucken mest, og scorede sikkert i powerplay.

    Odense har kun spillet en enkelt træningskamp, hvor man skulle spille mod de forsvarende danske mestre, Rungsted Seier Capital. Det endte med en lidt overraskende sejr på 3-1 til Odense. En kamp, hvor Odense ikke havde deres nordamerikanske spillere på holdkortet, hvilket gør, at det er en flottere sejr.

    I tirsdags var Pirates uden Jeppe Jul Korsgaard og Nikolaj Carstensen, der var blevet skadet i løbet af den første træningskamp, hvor man spillede mod Frederikshavn. Derudover manglede Julian Jakobsen på holdkortet, hvor han bare sad over til kampen, men skulle bestemt være med i Odense. Det gav muligheder for at give lidt spilletid til Lasse Laumand, der kæmpede godt i 4. kæden.
    Papirerne på Olivier Hinse og Tim Davison var gået i orden, og de spillede med i kampen, og var mændene bag Pirates' første mål.

    Der er kampstart kl. 19.00 i Odense fredag aften.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.