Næste Kamp:  30. aug 19 kl. 19:00
Frederikshavn White Hawks mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Optakt: Kniven for struben i Vojens
    Mike Larsen - 30/03/19

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Søndag eftermiddag bliver den nok vigtigste kamp for Aalborg Pirates spillet i Vojens. Vinder Pirates åbner vi semifinaleserien op igen, men taber Pirates kampen, så er vi nede med 0-3 i kampe, og det ser sort ud.

    Garth Murray og teamet har kigget SønderjyskE på video i løbet af lørdagen for at finde nogle huller i SønderjyskEs spil, der skal udnyttes i søndagens kamp.

    SønderjyskE har været skarpe og udnyttet de fejl, som Pirates har lavet i løbet af kampene. Det skal Pirates have lukket ned for, så SønderjyskE ikke får de muligheder.

    I fredags var Pirates uden Nikolaj Carstensen, hvilket var med til at give spilletid til unge Oliver Gatz Nielsen, mens Nikolaj Nielsen var kaldt op som 7. back på holdkortet.
    Målmand Ronan Quemener bliver en meget vigtig mand på holdet, men han skal også have hjælp fra defensiven, så han ikke skal på overarbejde. 

    Der er kampstart kl. 14.30 i Frøs Arena, og kampen kan følges på Metal Ligaens hjemmeside.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.