Næste Kamp:  26. mar 19 kl. 20:30
SønderjyskE mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates tabte hjemme mod Esbjerg
    Mike Larsen - 19/02/19

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Grundspillets sidste hjemmekamp for Aalborg, der slutter grundspillet af med et par udekampe mod Rødovre Mighty Bulls og lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks.

    Begge hold havde en del på spil til kampen, hvor Aalborg kunne sikre sig en plads i top4 med en sejr, mens Esbjerg skulle bruge point, og helst tre af slagsen, for at lægge maksimalt pres på Aalborg om pladsen i top4.
    Hos Aalborg kunne man notere sig, at Julian Jakobsen stadig var ude, men Nikolaj Carstensen var skrevet på skadeslisten. Esbjerg kunne notere sig samme hold, med undtagelsen af Jannik Christensen, der havde senest havde vundet i straffeslag over Rødovre Mighty Bulls.
    Julian Jakobsen udtalte til TV2Sport i pausen mellem 2. og 3. periode, at det var til slutspillet, at han var klar igen. Han vil være en gedigen gevinst for Aalborg, hvis han kommer tilbage på holdet.

    Før kampen blev Mads Falborg Iversen hyldet af Pirates Support for sine første 100 kampe i Aalborg. 2180 tilskuere var på plads i Bentax Isarena, hvilket var må siges at være ganske fornuftigt på en tirsdag aften, hvor TV2 Sport var på besøg.

    Aalborg fik en drømmestart på kampen, da man kom foran med 1-0 efter bare 18 sekunder, da Spencer Humphries sendte pucken i nettet fra en rimelig spids vinkel på opspil fra Martin Højbjerg, der kom godt ind i zonen. Aalborg havde flere gode muligheder for at komme yderligere foran, hvor bl.a. Mike McNamee ramte stolpen.
    Første udvisning tilfaldt Aalborg, hvor Esbjerg fik sat spillet godt op et par gange, men uden at de blev for alvor farlige.
    Aalborg overlod mere og mere af spillet til Esbjerg, hvilket kostede en udvisning til Lasse Bo Knudsen, hvor Aalborg var presset godt ned i egen zone. Det kostede også lige som Lasse Bo Knudsen kom på isen igen, hvor Kim Karlsson fik sendt pucken højt i nettet på opspil fra Mark Delargo.

    Aalborg fik deres første powerplay i kampen, men det lykkedes ikke at få sat powerplayet op, før der manglede tyve sekunder, og det blev kun til et enkelt skud, hvilket sad lige i maven på Seldrup i målet.
    Aalborg spillede meget udiscipinæret, hvilket Esbjerg straffede med 1:17 tilbage af 1. periode, da Christian Wejse styrede pucken i nettet bag en chanceløs Ronan Quemener. Esbjerg kunne gå til pausen efter 1. periode med føring på 2-1, hvilket der ikke kunne sættes en finger på, da Aalborg så ud til at lade det hurtige mål blive en mindre sovepude.

    Aalborg startede 2. periode i powerplay i 51 sekunder, da Esbjerg havde en udvisning fra slutningen af 1. periode. Da tiden var udløbet på udvisingen, så overtog Esbjerg igen mere af spillet igen. Perioden var præget en del fejlafleveringer fra begge holds side, og det var tydeligt at se, hvad der stod på spil for begge.

    God styring af Oliver Anker Christensen foran mål, men den gik lige forbi, hvilket var Aalborgs største chance i 2. periode efter små 12 minutter af perioden. Lasse Bo Knudsen havde kort efter en god chance, hvor han dog sendte pucken lige på Mathias Seldrup. En mindre fejl i Aalborgs defensiv var ved at koste et mål til Esbjerg, men Ronan Quemener var på plads.
    Aalborg fik udlignet i powerplay, da pucken endte ved Spencer Humphries, og han hamrede den direkte op i det fjerneste hjørne. Det momentum, som Aalborg fik ud af udligningen, tog Esbjerg tilbage bare et minut senere, da Anders Koch sendte pucken mod mål, og den gik direkte i nettet.

    Jeppe Jul Korsgaard blev sendt i bad, da han rammer Colin Vock i hovedet fra den blinde vinkel, og Vock måtte udgå af kampen. Hvis tacklingen bliver taget op i Disciplinærudvalget, så kan der vente en længere karantæne, da det ikke er første gang, at han får en badebillet denne sæson.
    I det powerplay øgede Esbjerg føringen til 2-4, da Felix Scheel kunne sende pucken i et tomt mål, da Aalborgs backer var spillet væk fra målet. I situationen efterfølgende bliver der et større tumult, hvor det ender med, at Aalborg får seks minutter, mens Esbjerg endte med at få fire minutter. Det betød, at Aalborg ville være to mand i undertal i to minutter, men i det første minut i slutningen af perioden lykkedes det ikke for Esbjerg at score.

    Esbjerg startede 3. periode i 5mod3 i 54 sekunder som en udløber fra den store tumult efter 2-4 målet. Esbjerg fik sat spillet op, men det lykkedes ikke at score, mens de var 5mod3. Esbjerg fik ikke scoret i powerplayet, og kort efter at begge hold blev fem spillere på isen, så havde Mikkel Højbjerg chancen for scoring, men Mathias Seldrup fik lukket af langs isen.
    Aalborg smed mere og mere frem af isen, og det lykkedes også at få reduceret til 3-4, da pucken endte med Lasse Bo Knudsen, der sendte pucken i nettet til stor jubel i Bentax Isarena.

    Aalborg fik igen mere momentum og pressede på for en udligning, men det var Esbjergs Niklas Andersen, der hamrede pucken op i hjørnet uden chance for Quemener. Aalborg forsøgte at spille meget mere fysisk, men det lykkedes ikke mod Esbjerg. Mod slutningen tog Aalborg deres timeout, og satsede uden Ronan Quemener mod slutningen af kampen, men Aalborg fik ikke sat deres spil op i overtal, men i stedet var det Andreas Grundtvig, der kunne sende pucken i det tomme mål.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Esbjerg Energy 3-6 (1-2, 1-2, 1-2)

    00:18 1-0 Spencer Humphries (Martin Højbjerg)
    11:26 1-1 Kim Karlsson (Mark Delargo)
    18:43 1-2 Christian Wejse (Anders Krogsgaard, Kim Karlsson) PP
    35:19 2-2 Spencer Humphries (Thomas Spelling, Mikkel Højbjerg) PP
    36:21 2-3 Anders Kock (Colin Vock)
    38:54 2-4 Felix Scheel (Jesse Mychan, Niklas Andersen) PP
    50:03 3-4 Lasse Bo Knudsen (Mikkel Højbjerg, Mike McNamee)
    52:57 3-5 Niklas Andersen
    58:28 3-6 Andreas Grundtvig (Anders Krogsgaard) EN

    Udvisninger:
    Pirates:
    1x5+20 (Jeppe Jul Korsgaard), 7x2 min.
    Energy: 6x2 min.

    Tilskuere: 2180
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.