Næste Kamp:  22. feb 19 kl. 19:00
Rødovre Mighty Bulls mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Landsholdspausen slut - Herning venter i Bentax Isarena
    Mike Larsen - 10/02/19

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Så er den sidste landsholdspause overstået for denne sæson, og Pirates tørner sammen med Herning Blue Fox en tirsdag aften på hjemmebane i Bentax Isarena.
     
    Selvom der har været stille på isen, så er der sket noget på trænerbænken, hvor Jason Morgan er blevet fyret, og assistenttræner Garth Murray har overtaget pladsen som cheftræner med Ronny Larsen og Kasper Haslund Knudsen, der er rykket op fra 1. division, som assistenter.
     
    Garth har i første omgang fået resten af sæsonen, og det er ikke umuligt, at han også kommer til at stå i spidsen for holdet i de kommende sæsoner. Han vil blive vurderet på den resterende del af sæsonen samt slutspillet.
     
    Før landsholdspausen blev det til to skuffende nederlag mod SønderjyskE og Herlev på hjemmebane, hvor spillet ikke var det samme, som vi har set tidligere på sæsonen. Det skal blive bedre, hvis det ikke skal blive til en tidlig sommerferie.
    Vi har spillet fire kampe mod Herning i denne sæson, hvor det er blevet til en sejr og et nederlag på hjemmebane, mens det er blevet til to nederlag på udebane i Herning, hvor det ene er kommet efter overtid. 

    Før landsholdspausen var Pirates uden forwards Julian Jakobsen og Sebastian Brinkman. Der er ikke noget nyt omkring deres skader her i den første kamp efter landsholdspausen.
     
    Kom i Bantax Isarena og støt drengene til en vigtig sejr mod Herning Blue Fox, så vi kan bevare vores plads i top4 i Metal Ligaen.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.