Næste Kamp: 
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Nyt nederlag på hjemmebane - denne gang mod Herlev
    - 01/02/19

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Allerede fredag aften havde Pirates muligheden at komme videre efter nederlag på 1-4 mod SønderjyskE, der blev spillet onsdag aften.
    I aften var det Herlev Eagles, der kom på besøg i Bentax Isarena, og der var ikke nogen ændringer i truppen forud for kampen. En lille ændring i kæderne, men ellers var der ikke nogen ændringer, hvilket betød, at både Spencer Humphries og Mikkel Højbjerg ikke havde fået karantæner efter deres badebilletter mod SønderjyskE.

    Publikum blev vidner til en kamp, hvor Pirates havde flest skud på mål, men pucken ville ikke over stregen, og i stedet var det Herlev, der scorede tre gange, og tog de tre point med over Storebælt.

    Det var Pirates, der startede kampen bedst med flere skud på mål, men Herlev kæmpede sig ind i kampen, og det var også Herlev, der scorede kampens første mål. Det skete, mens Aalborg var i powerplay, da William Quist sendte pucken i nettet bag Ronan Quemener. Der var spillet små 12 minutter af perioden, da det skete, og resten af perioden var det Herlev, der var tættest på at udbygge føringen.

    Pirates kom noget bedre med i 2. periode, men det haltede stadig med at skabe de store chancer. Herlev forsvarede godt, og holdt Pirates fra de store chancer. Herlev fik chancen i powerplay et par gange, men den ene gang blev det spoleret af Herlev selv, der tog en udvisning. Mod slutningen af perioden var det igen Pirates, der kom i powerplay, hvor der blev sendt nogle skud mod mål, men uden at score mål.

    I 3. periode fik Pirates sendt flere og flere pucke mod mål, men det var Herlevs farlige svensker, Jesper Thörnberg, der kunne sende pucken i nettet til 0-2 til Herlev. Med ca. syv minutter tilbage af 3. periode, så fik Herlev en udvisning, og det så ud til, at det var den chance, som Pirates ville få i kampen. Det blev til et par afslutninger, men pucken kom ikke det sidste stykke over stregen.
    Med to minutter igen tog Jason Morgan sin timeout, men man fik ikke lagt det store pres, og det endte med, at Herlev scorede til 0-3 med omkring halvandet minut igen.

    Resten af tiden løb af uret, og Herlev kunne dermed tage sejren og de tre point med hjem over Storebælt. Nu står den på landsholdspause, og næste gang, at Pirates spiller er tirsdag 12. februar, hvor Herning Blue Fox kommer på besøg.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Herlev Eagles 0-3 (0-1, 0-0, 0-2)

    11:43 0-1 William Quist SH
    48:05 0-2 Jesper Thörnberg (William Quist, Brett Thompson)
    58:29 0-3 Jesper Thornberg

    Udvisninger:
    Pirates:
    4x2 min.
    Eagles: 5x2 min.

    Tilskuere: 3736
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.