Næste Kamp:  8. aug 19 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Frederikshavn White Hawks
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Optakt: Første skridt mod tredje cup finale i træk
    Mike Larsen - 25/01/19

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Endelig rammer Final4 stævnet i Bentax Isarena, hvor vi støder sammen med topholdet, Rungsted Seier Capital. Da der blev trukket lov til semifinalerne, så blev Rungsted trukket som hjemmehold, og selvom det ikke har nogen betydning på fansene placeret i hallen, så har det betydning på isen.
    Rungsted har bl.a. mulighed for at spille i hjemmebanetrøjer, mens vi kan komme til at spille i udebanetrøjer på hjemmebane. Ved faceoff har Rungsted også muligheden for at sætte spillere på isen sidst, så de kan få det match, som de gerne vil have.

    Tirsdagens kamp på hjemmebane mod Odense skal bare glemmes. Man kunne tage 3. periode med fra kampen, hvor Pirates kom til en masse chancer, og Odense blev sat under et stort pres. Men man var ikke til stede i de første to perioder, hvor man lavede en del fejl. De fejl skal ud af spillet, ellers bliver det svært mod Rungsted i den ene af semifinalerne ved Final4.
    Pirates fik hentet et enkelt point i kampen, da man tabte efter straffeslag, hvor den tidligere Pirates-spiller, Sebastian Ehlers, blev den afgørende spiller.

    Rungsted har vi haft et godt tag på, når vi har spillet mod dem i Bentax Isarena, hvor vi har vundet med 6-2 og 5-2 i kampe, hvor Pirates har afgjort kampene på en rigtig god periode samt et par perioder, hvor man spillede solidt defensivt.

    I tirsdags var Pirates uden forwards Julian Jakobsen og Sebastian Brinkman´samt backen Nicolai Eriksen. Der er ikke noget nyt omkring deres skader op til kampen.

    Der er kampstart kl. 20.10 i Bentax Isarena, og har du ikke fået skaffet billet til kampen, så kan den ses på TV2 Sport fra kl. 20.00, hvor der er optakt.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.