Næste Kamp:  26. mar 19 kl. 20:30
SønderjyskE mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Stærkt comeback sikrede sejren i straffeslag
    Mike Larsen - 28/12/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Til aftenens kamp mod Frederikshavn White Hawks var Lasse Bo Knudsen tilbage i opstillingen, så det kun var Jonathan Brinkman og Emil Marcussen, der er med til U20-VM i Canada, der manglede i opstillingen.

    Det var en 1. periode, hvor der var masser af chancer i begge ender af isen, og det var Frederikshavn, der først fik scoret. Det var den tidligere Pirates spiller, der sendte pucken i nettet til 1-0.
    Den føring fik dog ikke lov til at stå ret længe. Pirates kom i powerplay, og der skulle bare gå fem sekunder før, at pucken lå i nettet. Julian Jakobsen havde vundet faceoff, og havde søgt ind foran mål, hvor han kunne styre Thomas Spellings hårde aflevering i nettet.
    Frederikshavn fik deres første powerplay, og her var de tæt på i flere omgange, men stolperne var uden tvivl på Pirates' side i de første tyve minutter. Der blev talt 3-4 gange, hvor Frederikshavn måtte se pucken prale af på jernet.

    Det blev til en udvisning til hvert hold yderligere i perioden, hvor det var Pirates, der var tættest på i deres powerplay, da pucken fløj tæt inde omkring målfeltet. Spelling var tæt på at bringe Pirates foran ligesom udvisningen til Julian Jakobsen udløb, men Galansky lukkede hullet mellem benene. 1-1 efter de første tyve minutter, hvor der var gode muligheder i begge ender af isen.

    Pirates kom hurtigt i powerplay i 2. periode, hvor Mike McNamee havde en stor mulighed, da han satte staven på en tværpasning, men Galansky nåede at redde chancen. Ganske kort tid efter, at Frederikshavn var blevet fuldtallige, så var det deres nye russiske spiller, Alexander Bugamin, der fik skrabet pucken det sidste stykke over stregen til ny føring til Frederikshavn.
    Frederikshavn havde muligheden i powerplay, men det var sløset sat op, og det var tættere på, at Spelling kunne udligne til 2-2, end en scoring af Frederikshavn. Faktisk var det anden gang i undertal, at Spelling kom afsted uden at score.
    Frederikshavn kommer afsted i en 3mod1 efter en fejl på offensiv blueline, men Dale Mitchell får ikke træf på pucken, hvor Pirates ellers var udspillet. 2-1 til Frederikshavn, der kunne have været foran med mere end det ene mål.

    Pirates starter 3. periode i overtal efter, at David Friedmann kom i boksen for en tackling på Julian Jakobsen. Det gav ikke de store muligheder.
    Frederikshavn havde flere gode muligheder til at komme yderligere foran, men Quemener hev flere gode redninger op af ærmet.
    Frederikshavn kom på 3-1, da Kristian Jensen modtog pucken fra Dale Mitchell og hamrede den i nettet uden chance for Quemener. Det lignede en afgørelse, men drengene kæmpede videre, og det blev også til en reducering ved Cam Braes, da han sendte pucken i nettet fra blueline, mens der var masser af trafik foran mål.

    Men omkring halvandet minut igen af perioden blev der taget timeout, og Quemener blev taget ud. Det lykkedes at udligne til 3-3, da Julian Jakobsen sendte pucken videre til Mikkel Højbjerg, der skar ind foran Galansky og lå pucken ind klods op af den nærmeste stolpe. Det betød overtid, som Pirates måtte starte i undertal, da Martin Højbjerg røg ud for en høj stok på Christopher Frederiksen.
    I de to minutter blev kæmpet for hver en puck, hvor Nikolaj Carstensen var nede at blokere for et skud, hvilket efterlod ham i smerte.
    Overtiden endte uden scoringer, og det betød, at vi skulle ud i straffeslag.

    I straffeslag var det kun Mikkel Højbjerg, der scorede for Pirates, mens Kelin Ainsworth og Julian Jakobsen brændte deres forsøg. For Frederikshavn var det ene afbrændere for Dale Mitchell, Cam Spiro og David Friedmann.

    Pirates spiller næste gang i morgen, lørdag aften, på hjemmebane mod Frederikshavn White Hawks, og der er kampstart kl. 19:30 i Bentax Isarena.

    Kampfakta:
    Frederikshavn White Hawks - Aalborg Pirates 3-4 (1-1, 1-0, 1-2, 0-0, 0-1)

    03:43 1-0 Christopher Frederiksen (Alexander Bugamin, Santeri Suistio)
    05:49 1-1 Julian Jakobsen (Thomas Spelling, Spencer Humphries) PP
    24:48 2-1 Alexander Bugamin (Cam Spiro, Christopher Frederiksen)
    50:51 3-1 Kristian Jensen (Dale Mitchell, Mads Larsen)
    55:08 3-2 Cam Braes (Julian Jakobsen)
    58:47 3-3 Mikkel Højbjerg (Julian Jakobsen)
    65:00 3-4 Mikkel Højbjerg STR

    Udvisninger:
    White Hawks:
    4x2 min.
    Pirates: 1x10 (Martin Højbjerg), 5x2 min.

    Tilskuere: 2829
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.