Næste Kamp:  26. mar 19 kl. 20:30
SønderjyskE mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Nikolaj Carstensen forlænger med 2 sæsoner
    Mike Larsen - 23/12/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Aalborg Pirates er glade for, at vi kan præsentere en kontraktforlængelse af Nikolaj Carstensen, så han også har kontrakt med Aalborg Pirates for de kommende to sæsoner.
     
    - Nikolaj er et dansk backtalent, som har udviklet sig enormt over de sidste to sæsoner. Han får og har masser af tillid fra trænerstaben og har potentialet til at blive en af de bedste danske backs, udtaler sportschef Ronny Larsen.
     
    Nikolaj kom til Pirates fra SønderjyskE forud for sidste sæson, hvor vores tidligere headcoach, Brandon Reid, hentede ham. Brandon havde et godt øje til den unge dansker, som han havde trænet tidligere i karrieren og han vidste, hvad han ville få. Han fik en masse tillid fra Brandon i løbet af sæsonen, hvor det endte med, at vi hjemtog The Double.
     
    - Nikolaj er vokset meget spillemæssigt over de sidste sæsoner. En solid back, der både præsterer godt offensivt og defensivt. Modstanderne har det svært med at komme til chancer, når Nikolaj er på isen, slutter sportschef Ronny Larsen.
     
    Sidste sæson blev det til 20 point i 48 grundspilskampe samt en +/- på +19, mens det i denne sæson er blevet til 12 point i 22 grundspilskampe samt en +/- på +15 allerede nu. Det viser en klar fremgang i hans produktion både offensivt såvel som defensivt.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.