Næste Kamp:  25. jan 19 kl. 20:00
Rungsted Seier Capital mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Optakt: Turen går mod Esbjerg
    Mike Larsen - 20/12/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Fredag aften inden en lille juleferie, hvor turen går mod Vestkysten og Esbjerg Energy, der lægger is til i deres lille intime hal 2, mens deres nye hal bliver bygget.

    Vi kom tilbage efter en lille pause med en flot sejr over Rødovre Mighty Bulls på 5-1 i en kamp, hvor der var kontrol på Rødovre hele kampen. Sejren var helt fortjent, og de nye kæder, som coach Morgan havde sat sammen, fungerede stort set hele kampen. I kæden med Julian Jakobsen og Thomas Spelling havde Sebastian Brinkman fået pladsen, og han takkede for tilliden med to mål, mens Spelling blev noteret for fire point i kampen.

    Dermed har Thomas Spelling igen overtaget 1. pladsen på pointlisten i Metal Ligaen; en plads som Mattias Persson fra Rungsted Seier Capital havde overtaget kortvarigt. Det lignede en forandret Spelling, der var tilbage i det spillehumør, som han havde vist tidligere på sæsonen.

    Vi har spillet tre gange mod Esbjerg Energy i denne sæson, hvor det er blevet til to sejre samt et enkelt nederlag. Nederlaget kom i den seneste kamp, der blev spillet i Aalborg, hvor Esbjerg scorede med under to minutter tilbage af den ordinære spilletid. I de to andre kampe var Esbjerg udspillet og besejret med 8-2 på hjemmebane samt 6-3 i Esbjerg, og vi skal tilbage til de dyder, hvor vi spillede ydmygt overfor modstanderne.
    Masser af fart i skøjterne og præcise afleveringer, så kan vi hurtigt komme til at overløbe Esbjerg.

    I tirsdags var vi uden backerne Nicolai Nielsen og Lasse Bo Knudsen grundet skader, mens forwards Jonathan Brinkman og Emil Marcussen er med U20-landsholdet til forberedelse til VM. Der er ikke noget nyt omkring de skadede spillere i forhold til kampen i morgen aften.
    Hos Esbjerg mangler man også lidt spillere grundet U20-landsholdet, hvor de har sendt deres to forwards, Oliver Kjær og Andreas Grundtvig, med.

    Der er kampstart kl. 19:00 i Esbjerg, og kampen kan følges via Metal Ligaens hjemmeside, hvor man kan se diverse stats i løbet af kampen.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.