Næste Kamp:  18. dec 18 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Rødovre Mighty Bulls
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Mestrene besøger Champagnebugten
    Mike Larsen - 29/09/18

        Billede: Bluelinemedia.dk

    Søndag eftermiddag spiller Pirates i Bitcoin Arena i Hørsholm, hvor Rungsted Seier Capital tager imod til et tidligt topbrag.
    Rungsted fik deres første pointtab i sæsonen, da de tabte på udebane til Rødovre Mighty Bulls med hele 4-1. Rungsted havde ellers vundet alle kampene indtil videre i ordinær tid, og de mistede også førstepladsen i Metal Ligaen med det nederlag.

    Pirates sejrede selv med 4-1 over Blue Fox, hvor danskerstammen viste, hvorfor de er en af de bedste i ligaen. Der var masser af fart i skøjterne, og man fik flere gange løbet Herning over ende. Herning havde nogle muligheder i 2. periode, men Quemener var på pletten med nogle gode redninger. Offensivt fik man scoret fire mål, men der var chancer til en del flere mål, men Simon Nielsen spillede også en god kamp i Herning målet.

    Nu går turen til Rungsted, som man besejrede i pokalfinalen sidste sæson, så det er et hold, som Pirates har et godt forhold til. Dog er der sket meget på holdene siden sidste sæson, og der er kommet nye spillere ind. Rungsted er af flere udråbt som en darkhorse til mesterskabet, men der skal nok hentes lidt ind til defensiven.

    Mod Herning var Pirates uden Spencer Humphries, Lasse Bo Knudsen, Oliver Gatz og Mike McNamee. Det eneste, der er sikkert, er, at Lasse Bo Knudsen er til rådighed igen, da han har overstået sin karantæne. Det betyder en del for holdet, da Jack Walker så kan rykkes frem på forwardpladserne igen efter en vikar backplads mod Herning.

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.