Næste Kamp:  18. dec 18 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Rødovre Mighty Bulls
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates hentede to point mod Hvidovre
    Mike Larsen - 25/09/18

        Billede: Bluelinemedia.dk

    Til aftenens kamp var der kun en lille ændring på holdet for Aalborg Pirates, da Spencer Humhries var tilbage på holdkortet, og han skulle få en vigtig betydning. På skadeslisten var backerne Oliver Gatz og Lasse Bo Knudsen samt forward Mike McNamee. Mads Falborg Iversen, der var udgået af kampen i Frederikshavn i søndags, var blevet klar til kampen.

    Der var kommet 2098 tilskuere til kampen mod Hvidovre Ishockey Fighters, der ydede en god modstand i løbet af kampen. Det blev ikke på nogen måde en let kamp for Pirates, der måtte kæmpe sig til en sejr på 2-1, men den kom først efter overtid, da Hvidovre havde udlignet med kort tid tilbage af 3. periode.

    Pirates kom godt ud med meget god fart i skøjterne, men det var ikke alle aftaler, der var helt på plads. I flere omgange var Pirates dog dominerende, men pucken ville ikke det sidste stykke over stregen til scoring.
    Hvidovre havde også nogle enkelte chancer til scoring, men Quemener stod, hvor han skulle.
    Pirates sad igen mest i udvisningsboksen, men boxplay fungerede som det skulle til perfektion i 1. periode. Pirates var næsten farligst, når de var i undertal; bl.a. havde Thomas Spelling og Julian Jakobsen en god mulighed, mens man var i undertal.

    Pirates kæmpede videre i 2. periode, hvor Hvidovre Ishockey havde rimelig godt styr på Pirates, når de kom ind i zonen. Det var ikke mange store chancer, som det blev til.
    Ca. halvvejs i perioden blev det dog til 1-0 til Pirates, da Spencer Humphries rev pucken op i det nærmeste hjørne.
    Pirates havde muligheden i powerplay mod slutningen af perioden, men powerplay har ikke fungeret optimalt for Pirates i denne sæson indtil videre. Mod slutningen havde Hvidovre igen muligheden for at udligne, da Julian Jakobsen tog en udvisning. Men Pirates kunne gå til pausen med en føring på 1-0.

    Pirates havde den ene store mulighed efter den anden i løbet af 3. periode, men de berømte marginaler var ikke på Pirates' i aftenens kamp. Det blev til masser af istid til vores egne unge drenge, selvom det var en tæt kamp, og den erfaring bliver vigtig for dem i løbet af sæsonen.
    Mulighederne til 2-0 var der, men i stedet var det Hvidovre, der udlignede med bare 11 sekunder tilbage af perioden. Målet kom imens, at Jeppe Jul Korsgaard sad i udvisningsboksen, og Hvidovre havde satset uden målmand. Disciplinen havde kostet mindst det ene point.

    I overtiden var der dog ingen tvivl, da det var Pirates på pucken hele tiden, men målet kom fra en lidt uventet kant, da Julian Jakobsen fandt Victor Panelin-Borg i slottet, og han sendte pucken i nettet til sejr og dermed to point på kontoen.

    Pirates spiller næste gang på hjemmebane på fredag 28. september, hvor Herning Blue Fox kommer på besøg. Der er kampstart kl. 19:30, og der er stadig billetter at finde til kampen. Ind og køb billetten og støt drengene til sejr i mesterskabsrevanchen mod Herning.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Hvidovre Ishockey Fighters 2-1 (0-0, 1-0, 0-1, 1-0)

    30:09 1-0 Spencer Humphries (Jeppe Jul Korsgaard, Julian Jakobsen)
    59:49 1-1 Edgars Treijs (Anders Schultz, Joonas Riekkinen) PP
    60:50 2-1 Victor Panelin-Borg (Julian Jakobsen, Thomas Spelling)

    Udvisninger:
    Pirates:
    5x2 min.
    Fighters: 2x2 min.

    Tilskuere: 2098

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.