Næste Kamp:  20. nov 18 kl. 19:00
Odense Bulldogs mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Pirates starter mod Bulldogs i Metal Ligaen
    Mike Larsen - 13/09/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Endelig starter sæsonen op igen i Metal Ligaen, hvor Pirates skal forsvare det danske mesterskab, som man tog i april måned. I denne sæson bliver vi holdet, som de andre vil besejre, og det er et andet pres på holdet end det tidligere har været. Men spillerne har lært meget over de seneste sæsoner, så dette skal de nok vænne sig til også.

    Vores sæson har været igang lidt længere end de andre holds, da vi skulle spille Champions Hockey Leauge. Selvom det kun er blevet til tre af 12 mulige point, så har vi stor ære af CHL i år. Kigger man på perioderne, så har vi spillet 11 gode perioder samt en mindre god periode mod Vienna Capital på hjemmebane. Senest i lørdags var vi bogstaveligt millimeter fra igen at tage point mod et af Europas bedste hold, ZSC Lions. En bedrift, som spillerne kan være stolte af.

    - Det bliver lidt andet ishockey end vi har været vant til. I de seneste fire kampe har vi absolut ikke været favoritter, men vi må nok påtage os favoritværdigheden på fredag, udtaler assistenttræner, Ronny Larsen til Pirates TV.

    Nu er det tilbage til hverdagen med Metal Ligaen, og i premieren er det Odense Bulldogs, der kommer på besøg i Bentax Arena. Et Odense hold, der kommer uden de store navne, som man tidligere har set dem med. Der er sket en foryngelsekur på holdet, ligesom man så med Pirates for nogle sæsoner siden, da økonomien var i uføre.
    Heldigvis har Odense fået sat et hold sammen, og de har fået hentet en god målmand i Teemu Seppänen, der er hentet i Gentofte, hvor han har spillet nogle stærke sæsoner.

    - Jeg synes, at det ser rigtig fornuftigt. Vi har fået nogle rigtig gode spillere ind på de pladser, hvor vi havde bærende spillere sidste sæson. Vi er kommet langt med sammenholdet på holdet, da vi har spillet mange kampe sammen og haft lange busture sammen, hvor det tog lidt længere tid sidste sæson, udtaler Victor Panelin-Borg.

    I lørdags var Pirates uden forwards Tobias Ladehoff og Mike McNamee samt backen Nikolaj Eriksen. Der er ikke noget nyt omkring deres deltagelse i kampen, fredag aften.
    Aaron Harstad er ude med karantæne efter den matchstraf, som han fik i træningskampen mod Frederikshavn White Hawks.

    Er billetten ikke i hus endnu? Så få den købt her på siden, og kom til kamp fredag aften og støt drengene i kampen om at genvinde det danske mesterskab.
     
         


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.