Næste Kamp:  13. nov 18 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod SønderjyskE
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Første kamp CHL-kamp i Bentax Isarena
    Mike Larsen - 05/09/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Torsdag aften bliver historisk, da det er denne aften, at den første CHL kamp bliver spillet i Bentax Isarena, når Vienna Capitals kommer på besøg.

    Vienna Capital er allerede ankommet til Bentax Arena, og de har også haft en træning på isen, og kommer sandsynligvis også til at træne inden kampen i morgen aften.

    I lørdags fik Aalborg Pirates en flot sejr, da det blev til en sejr på 2-3 i Wien efter forlænget spilletid, hvor nyankomne Thomas Spelling sendte pucken i nettet i powerplay efter et minut i overtiden.
    Pirates var kommet bagud i 1. periode, men fik kampen vendt i 2. periode med et par scoringer til en føring, inden Vienna fik udlignet inden 3. periode.

    Torsdag aften kan Pirates blive det første hold, der tager point i tre kampe ved Champions Hockey League, hvis der kommer point på kontoen.
    Vienna er et hold, som kaptajn Julian Jakobsen tidligere på sommeren udtalte, at vi havde en reel chance for at besejre, og det må man sige, at det holdt stik i første kamp mod dem.

    Der er ikke noget nyt omkring truppen til kampen i morgen aften. Tobias Ladehoff har siddet over i en del kampe efterhånden, og man må formode, at han stadig sidder over.

    Lad os få fyldt hallen med masser af feststemte folk, der giver drengene alt den støtte, som de fortjener.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.